Efter deltagelsen i “Snyd din alder”: Amin Jensen har smidt 26 kilo
LÆS OGSÅ: Katherine Diez beskyldes for plagiat på Instagram
Fem timers motion om ugen, hvor man fik pulsen op.
En vitaminpille med stoffet nikotinamide reopsid også kaldet NAD.
Og så en faste fra klokken 20 om aftenen og frem til klokken 12 næste dag.
Sådan lød eksperimentet, som Amin Jensen, 53, deltog i for to år siden.
Nu fortæller han til TV 2, hvordan det er gået sidenhen.
Han havde prøvet alle slankekure, og derfor var han frisk på at prøve noget anderledes.
Blodprøverne inden eksperimentet viste også, at både blodtrykket og kolesteroltallet var for højt, ligesom den biologiske alder sagde 57 år.
Det var seks år ældre end passet sagde, da Amin Jensen var 51 år, da 12 ugers eksperimentet fandt sted.
To gange brød han fasten, men efter 12 uger havde komikeren skåret to år af den biologiske alder, ligesom blodtrykket og kolesteroltallet var blevet normaliseret.
Og så havde han tabt otte kilo.
Entertaineren har valgt at fortsætte med fasten, og så har han holdt fast i lidt af konditionstræningen, da han prøver at få to timer ind om ugen.
Det har også vist sig på vægten, da Amin Jensen har tabt sig yderligere 18 kilo efter eksperimentet.
Derfor har han smidt 26 kilo, siden han begyndte på eksperimentet for to år siden.
- Bare dét, at man taber sig, giver en bedre kondition, selvom man ikke laver så meget mere. Min sundhed er kun blevet bedre siden eksperimentet, og jeg føler mig yngre nu, end jeg gjorde, da programmet blev optaget.
- Jeg tror, at jeg er kommet ned på den alder, som jeg rent faktisk er. Det vil sige 53 år, siger han til TV 2 og afslører, at han ikke har tænkt sig at stoppe her.