Arnold Schwarzenegger: Derfor skal han skilles
Tirsdag annoncerede det østrigske muskelbundt, at han efter 25 års ægteskab skulle skilles fra konen Maria Shriver.
I samme øjeblik nyheden ramte medierne, begyndte spekulationerne om hvorfor.
Læs også: Arnold svedig i København
Nu hævder en kilde tæt på parret, at Arnold har været lidt for gavmild med underlivet over for andre kvinder, og at det er årsagen til, at damen er skredet.
- Utroskab ødelagde ægteskabet. Maria overvejede at gå fra ham i 2009, men droppede det på grund af sin mors død. I januar ville hun forlade ham igen, men udsatte det, fordi hendes far døde, siger kilden.
Læs også: Arnold Schwarzenegger single
Maria Shriver er flyttet ind på et hotel i Beverly Hills, og ifølge kilden er det parrets 4 børn, der har opfordret hende til at gå fra deres far.
Efter at fru Terminator har pakket sydfrugterne, skulle Arnold angiveligt have lagt sig i selen for at vinde hende tilbage. Men det ser ud til, at løbet er kørt for den dameglade guvernør.