
Skuespiller Jenna Dewan er gravid

LÆS OGSÅ: Jenna Dewan smider tøjet og poserer nøgen i badekar
Den 43-årige Jenna Dewan har i den grad noget at glæde sig.
Onsdag kunne "Witches of East End"-skuespilleren nemlig afsløre, at hun venter sig sit tredje barn.
Det sker i en video, som hun har delt med sine 9,5 millioner følgere på Instagram.
Her ses Jenna Dewan vise babybulen frem i badekarret, mens hendes forlovede, skuespiller Steve Kazee, spiller guitar og synger for Dewan.

- Hvis jeg får Steve til at synge for mig hver aften, så kan det være, at babyen får hans stemme, skriver hun til sit opslag.
Også Kazee har delt den glædelige nyhed på sin Instagram-profil med et billede af den gravide Jenna.
- Jeg vil have en million babyer med den her kvinde. Så spændt på at byde det her nye lys velkommen til verden, skriver han.
Jenna Dewan og Steve Kazee er forvejen forældre til den treårige søn Callum.
Derudover har hun også den 10-årige datter Everly, som hun deler med eks'en Channing Tatum.
Jenna Dewan og Channing Tatum var ellers det helt hotte par i Hollywood, men i 2018 meddelte de, at de havde besluttet sig for at gå fra hinanden.
Tatum har i mellemtiden fundet kærligheden med kendisdatter og skuespiller Zöe Kravitz.
De blev første gang spottet sammen i august 2021 og sidste år kom det frem, at parret er forlovet.
