Rikke Gøranssons svære "Paradise Hotel"-farvel: Det værste i mit liv
LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson afslører usund ”Paradise”-forberedelse: Tog særlige piller
Hun var – og er – kendetegnet på ”Paradise Hotel”.
Men efter 15 sæsoner som vært sagde Rikke Gøransson farvel og tak til hotellet, da hun gav faklen videre til Olivia Salo og Emil Olsen.
Netop det farvel var noget af det værste, som Rikke har oplevet.
Det fortæller den garvede tv-vært, da hun gæster SE og HØRs ”Sladderministeriet”.
- Det var sådan en mærkelig måde, det sluttede på.
Det var i den der bil, hvor du kører væk på kamera.
- Lad os snakke om det, for det var en af de værste morgener i mit liv. Det var underligt, at de havde fløjet to nye unge mennesker ned.
- ”Vi skal lige lave den her video, hvor du helt venligt overrækker nøglerne til dit hotel, og så kører mod solopgangen”, og det havde jeg ikke rigtig lyst til, men det blev jeg nødt til. Det var en mærkelig morgen.
Videoen som Rikke Gøransson nævner er begyndelsen af sæson 18 af ”Paradise Hotel”.
Her kører Rikke i bil væk fra hotellet for at møde Olivia og Emil. Her siger hun kun ”pas rigtig godt på hotellet”, inden hun kører væk og forlader ”Paradise Hotel”, og siger farvel for evigt.
Indtil hun altså endte med at vende retur tre sæsoner senere.
Da Rikke havde sagt farvel fløj hun retur til Danmark, imens produktionen gik i gang med en ny sæson et par dage efter.
Og den følelse var virkelig mærkelig.
- Det var virkelig underligt, men det var også underligt for crewet, det var underligt for Olivia og Emil. Det var underligt for alle, og jeg var på ingen måde misundelig på Olivia og Emil. At skulle komme ned og prøve på at løfte den opgave efter mig.
Du kan høre Rikke Gøransson fortælle om det svære farvel i videoen øverst i artiklen.