Emma Stone sælger Hollywood-hjemmet til millionbeløb
LÆS OGSÅ: Emma Stone hyldes for vild sexscene i "Poor Things": Otte minutter stående klapsalve
Den Oscar-nominerede Emma Stone har sat sin Westwood-villa til salg, og hvis hun får det for den, som hun beder om, så kan den 35-årige skuespillerinde godt forvente et tjene lidt på det.
Golden Globe-vinderen købte nemlig hjemmet i Los Angeles tilbage i 2019 for 2,3 millioner dollars (20 mio. kr.), men har nu sat hytten til salg for 3,9 mio. dollars (35 mio. kr.).
"La La Land"-stjernen ejer i forvejen ejendomme i både Austin, Texas og en lejlighed i New York City.
Villaen, som hun netop har sat til salg, har ifølge Wall Street Journal været brugt som et hjem, hun kunne opholde sig i, når hun var i Los Angeles for at optage film eller arbejde.
Ejendomsmægler Eric Lavey fra Sotheby's International Realty fortæller, at Stone sidste år valgte at renovere husets køkken.
- Kategorien under 5 millioner dollars i L.A. i efterspurgte områder er et af de mere livlige markeder, siger han og forudser, at huset vil blive solgt hurtigt.
Sidste år solgte Emma Stone desuden sit hus i Malibu til 4,4 mio. dollars (38 mio. kr.).
Emma Stone kan lige nu opleves i fimen "Poor Things", som hun har sikret sig en Oscar-nominering for i kategorien bedste kvindelige hovedrolle.
"Poor Things" er nomineret i hele 11 kategorier.