Kendte24. januar 2024

Midt i mediestormen: Katherine Diez' følgerskare vokser

Der anes en klar tendens, når man ser på den skandaleombruste influencers flok af følgere – jo hårdere stormen raser omkring hende, jo flere kigger med
OPGAVE: Premiere Miss Saigon på Det Ny TeaterSTED: Det ny teaterJOURNALIST: Majken Munk og Tanja LarsenFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20230209
Der er stille inde på litteraturelskerens profil lige nu, men følgerne strømmer til
 Foto: Hanne Juul

Læs også: Elle har fundet plagiat i Katherine Diez-artikel

13 dage er gået, siden brugeren LittleMissUnperfect spekulerede løs på det anonyme internetforum Reddit sammen med en hel masse andre, der var klar til at holde luppen hen over Katherine Diez’ opslag, klummer og artikler.

Og ikke længe efter voksede bunken af eksempler hendes skriblerier, som holdt op mod andres kilders arbejde virkede påfaldende enslydende.

Men det er imidlertid ikke kun beskyldningerne mod den 34-årige influencer og forhenværende litteraturanmelder, der hober sig op. Også hendes antal af følgere på Instagram er opadgående.

Det viser et tjek på Diez’ profil foretaget med overvågningsværktøjet SocialBlade.

Det starter med en lille blød stigning, da historien om Katherine Diez’ angivelige plagiat bliver diskuteret på Reddit.

Over weekenden får Katherine Diez sammenlagt 154 nye følgere.

Da historien om hendes kopierede tekststykker rykker fra internetforummet til de etablerede medier den 16. januar, får følgerantallet et ordentligt nøk opad.

Her får Katherine Diez ifølge SocialBlades statistik 202 nye følgere på én enkelt dag, hvorefter hun dagen derpå får 351 nye følgere.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-24/diez12.png
Således ser udviklingen i antal følgere ud hos Katherine Diez. Det er tydeligt, at hun får mest Instagram-opmærksomhed lige op til hendes eget forklaringsopslag, der kom den 18. januar.
 Skærmfoto: SocialBlade

Den omstridte influencer deler selv en beklagelse den 18. så det er nærliggende at forestille sig, at mange af hendes nytilkomne følgere har været interesseret i at følge med i hendes første udmelding ovenpå de grove plagiatanklager.

På bare en uge har 1.150 nye profiler meldt sig til Katherine Diez’ følgeskare, som i skrivende stund ligger på godt 60.300.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-24/diez1.jpg
Besøger man Katherine Diez' profil her midt i stormvejret, ser tilslutningen sådan ud
 Skærmfoto: Instagram

Man må antage, at det er forbundet med en vis ambivalens som influencer at lokke flere og flere ind i butikken, mens man dog på grund af en verserende plagiatsag er ganske begrænset i sine vanlige, lange opslag.

Også dem med en betalende samarbejdspartner i ryggen.

Sådan nogle lavede Katherine Diez fra tid til anden. Men også mange af disse samarbejder er sat på pause, mens hun undersøges for snyd.

Medicinalvirksomheden MSD Danmark har besluttet at sætte samarbejdet med Katherine Diez på pause, og hendes influencerbureau Endorse Cph, hvor Diez har været i stald, har tilsyneladende også vendt hende ryggen.

Hendes profil fremgår ikke længere af bureauets hjemmeside.

Sponsoreret indhold