Mystisk forklaring: Vivi Bach blokerer Lucas Buchardt
LÆS OGSÅ: Patrick til angreb på Lucas: – Jeg vil ikke have noget med ham at gøre
Den længe ventede ”Paradise Hotel”-finale er endelig løbet af stablen, og trofaste realityfans er stensikkert med på, at Vivi Bach og Lucas Buchardt kan kalde sig vindere af ”Paradise Hotel” 2024.
I år blev finalen dog afholdt med en helt særlig twist, hvor den mest værdige vinder fik mulighed for at skifte sin partner ud inden troskabstesten.
Juryen mente således, at Vivi var den mest værdige – og hun skiftede da også lynhurtigt Lucas ud med hjerteveninden Sarah Dohn.
De to klarede troskabstesten uden at smide den berygtede guldkugle og kunne således dele den store pengepræmie på intet mindre 500.000 kroner.
Efterfølgende var det selvsagt en skuffet Lucas, der måtte tage plads på sidelinjen ved siden af juryen. Men efter hjemkomsten til Danmark tager han hele oplevelsen med oprejst pande.
Noget tyder dog på, at han og Vivi ikke just er bedste venner:
– Det er så dejligt, når vi ses. Det er fedt, fortæller Lucas, da han sammen med Vivi og Sarah gæster SE og HØRs ”Sladderministeriet”.
Han afslører dog imidlertid hurtigt, at Vivi nu har blokeret ham:
– Det er ikke, fordi jeg ikke kan lide Lucas – jeg elsker ham, forklarer Vivi, der ikke ønsker at afsløre årsagen bag blokeringen.
– Det er nogle personlige årsager, lyder det videre fra Vivi, der desuden slår fast, at hun således ikke ønsker at udtale sig yderligere.
Heldigvis er der ikke noget, der tyder på, at de to ”Paradise”-vindere er uvenner:
– Vi er gode venner, når vi ses, fortæller Lucas og uddyber, at Vivi advarede ham med sin blokering ved at gribe knoglen.
Lucas kender således også årsagen, men både han og Vivi ønsker ikke at afsløre den for offentligheden.
Hør Vivi og Licas forklare i videoen øverst i artiklen.