Sofia Vergara har én særlig regel efter skilsmissen

LÆS OGSÅ: Sofia Vergara afslører: Derfor sluttede ægteskabet med Joe Manganiello
Det er nok ikke svært for den 51-årige Sofia Vergara at finde sig en ny mand.
Selv den 29-årige rapper Bad Bunny har tidligere givet udtryk for, at han har et godt øje til den Emmy-vindende "Modern Family"-skuespillerinde.
Faktisk så godt at Kendall Jenners ekskæreste har sendt en helt særlig hilsen i retning af Vergara i forbindelse med udgivelsen af nummeret "Monaco".
Da Sofia Vergara så tidligere på ugen gæstede det populære talkshow "Whatch What Happens Live", var det ikke underligt, at vært Andy Cohen valgte at spørge ind til det øjeblik, hvor hun først hørte nummeret.

Og Sofia Vergara indrømmer da også, at det var så spændende et øjeblik, at hun ligefrem "kastede" med sin telefon.
- Og forresten, så er han single, lyder det i interviewet fra en af showets andre gæster, "Real Housewives of Miami"-stjernen Alexia Nepola.
Men kunne Vergara nogensinde finde på et date en yngre rappertype som Bad Bunny?
- Lad os nu ikke gå for vidt. Han er yngre end min søn, Manolo. Manolo er 32, siger hun og bekræfter, at det er en regel, at kærester ikke må være yngre end sønnike.
Faktisk skal det helst et par årtier op i årene.
- For mig må de ikke være yngre end 50. Jeg er 51, siger hun og afslutter:
- Okay, 49. Jeg er intelligent.
Ikke flere børn
Tidligere på måneden kunne Sofia Vergara afsløre, at det ellers så lykkelige ægteskab med "True Blood"-stjernen Joe Manganiello sluttede, fordi han ville have børn.
- Han ville have børn, og jeg ville ikke være en gammel mor.

- Jeg synes, det er uretfærdigt over for barnet. Jeg respekterer dem, der gør det, men det er ikke noget for mig længere. Jeg fik en søn som 19-årig, som nu er 32, og jeg er klar til at være bedstemor, ikke mor.
Før Joe Manganiello var Sofia Vergara gift med Joe Gonzalez fra 1991 til 1993. De fik sønnen Manolo, som i dag er 32 år.