Gisele Bündchen i sorg: Mor er død
Gisele Bündchens mor er død.
Supermodellens mor gik bort søndag efter en længerevarende kamp mod kræft. Hun blev 75 år gammel.
Det skriver Page Six.
Ifølge det amerikanske medie døde moderen ved navn Vania Nonnenmacher på et hospital i Porto Alegre, hvor hun fik var indlagt i forbindelse med behandling for sygdommen.
Vania Nonnenmacher efterlader sig - udover Gisele Bündchen - yderligere fem døtre.
Supermodellen har i skrivende stund ikke udtalt sig om det tragiske tab, men har flere gange hyldet sin mor på sociale medier.
Det gjorde hun for eksempel tilbage i 2022, da moderen fyldte år.
- Jeg er evigt taknemmelig for alt, hvad du har gjort, og alt hvad du fortsat gør for os, skrev Bündchen dengang og fortsatte:
- Tak for altid at elske og inspirere os. Tak for at give mig livet. Jeg elsker dig så meget.