Mads Langers vilde 40-års fødselsdag: Fejret med et hav af flotte kager
LÆS OGSÅ: Mads Langer fylder 40: Nyder livet som far
Der blev ikke sparet på noget, da Mads Langer for nylig fyldte 40 år.
Således var én kage ikke nok for hitmageren, da han 14. januar rundede den store milepæl.
Langer, der er far til to, hyrede nemlig en af Danmarks største kageinfluencere ind til at lave et overdådigt kagebord til anledningen.
På sin Instagram afslører kageinfluencer Maja Vase, at hun kreerede et hav af sine famøse kager til Mads Langers 40-års fødselsdag.
– En kæmpe ære at lave 40-års fødselsdagskager til sindssygt talentfulde dig, skriver hun og tagger Mads Langer.
På Instagram story afslører Maja Vase, der har over 400.000 følgere på Instagram, at hun har lavet hele fire kager og et fad macarons til den danske musiker, og finish, snit og smag er nok helt i top.
Sidste år fik hele Danmark indblik i, hvad Maja Vase kan kreere med chokolade, glaze og mousse. Hun var nemlig med i "Den store bagedyst", hvor hun havde lavet en kage til den hemmelige udfordring.
Her skulle amatørbagerne gøre hende kunsten efter og lave en moussekage med chokoladespir.