Britney Spears siger undskyld til Justin Timberlake – og trækker det tilbage
LÆS OGSÅ: Britney Spears er tilbage på Instagram – og denne gang er hun HELT nøgen
De har en dramatisk fortid med mange op- og nedture, men nu vælger Britney Spears at sende en undskyldning til ekskæresten Justin Timberlake.
– Jeg vil gerne sige undskyld for nogle af de ting, jeg skrev i min bog, lyder det på superstjernens Instagram-profil.
– Hvis jeg har fornærmet nogen af dem, jeg oprigtigt holder af, så er jeg rigtig ked af det.
Her må Justin Timberlake være en af dem. Til teksten deler Britney Spears nemlig et billede af ekskæresten, som hun er blevet beskyldt for at udlevere i sin seneste bog, "The woman in me", hvor hun deler detaljer om deres forhold.
Samtidig viser hun også sin støtte til den tidligere NSync-sanger ved at hylde hans seneste udgivelse, den spritnye solosingle "Selfish":
– Jeg vil også gerne sige, at jeg er forelsket i Justin Timberlakes nye sang "Selfish". Den er sååå god.
Opslaget med undskyldningen har Britney Spears delt mandag. Tirsdag er det dog i vanlig Britney-stil igen blevet slettet fra hendes profil. Noget, hun ofte gør med sine opslag på Instagram.
I "The woman in me" fortæller hun blandt andet, at Justin Timberlake insisterede på, at hun skulle få en abort, da hun blev gravid med parrets barn, ligesom hun også påstår, at ekskæresten skulle have været utro adskillige gange. Og nå ja, så dumpede han hende over sms.