Reality2. februar 2024

Oh Land i opråb: Udsat for svindel

"X Factor"-aktuelle Oh Land advarer nu sine mange følgere mod en svindler, som udgiver sig for at være tv-dommeren
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
SE og HØR mødte Oh Land til pressemødet for den kommende sæson af "X Factor". Se interviewet i videoen her!
 Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf Fotograf: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: OH LAND LANDER NYT JOB

Hver fredag kan du lige nu nyde Oh Land musikalske ekspertice, når "X Factor" ruller over skærmen.

Her er vi endnu ikke nået til liveshows, hvilket betyder, at stemningen er god mellem hende og meddommerne Simon Kvamm og Thomas Blachman.

Men et sted, hvor stemningen slet ikke er god, er på sangerens Instagram-profil.

Her advarer Oh Land - med det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius - nemlig sine følgere mod en svindler.

En svindler, som udgiver sig for at være Oh Land.

X Factor
Lige nu er Oh Land bragende aktuel i "X Factor", hvor hun i denne sæson har gjort comeback ved dommerbordet.
 Foto: Hanne Juul

- Nogen udgiver sig for at være mig, skriver "X Factor"-dommeren på en Instagram-story.

Her har hun taget et skærmbillede af den falske profil, som hævder at være Nannas "personlige og private konto".

Det er dog helt og aldeles falsk, slår den ægte Oh Land fast.

Samtidig kommer hun med en bøn om hjælp til sine mere end 100.000 følgere på Instagram.

- I må gerne anmelde, hvis vedkommende florerer i jeres netværk, tak, skriver comeback-dommeren i sin story.

Sponsoreret indhold