Kendte3. februar 2024

Fans er nervøse for, om Taylor Swift kan nå til Super Bowl – nu blander ambassaden sig

Der er vist ikke rigtig nogen, der længere kan være i tvivl om Taylors – og hendes hær af Swifties – massive indflydelse. Deres bekymring får nu den japanske ambassade i USA til at melde ud
Det er slet ikke sikkert, at Taylors største problem bliver timerne i luften. Kan det være parkeringsbøvl, der forhindrer hende i at heppe på kæresten?
Det er slet ikke sikkert, at Taylors største problem bliver timerne i luften. Kan det være parkeringsbøvl, der forhindrer hende i at heppe på kæresten?
 Foto: Nick Wass/AP/Ritzau Scanpix, X

Har man glemt at tænde for sit internet de seneste halve års tid, bør man her lige forstå, at Taylor Swift jo dater Kansa City Chiefs egen Travis Kelce, som altså skal på banen for at sikre sig sin tredje Super Bowl-titel næste søndag.

Men fordi Taylor Swift aftenen forinden er travlt beskæftiget med sin Eras Tour i Tokyo, er der opstået logistisk panik.

For kan hun overhovedet nå det?

Denne undren førte allerede efter kvalifikationskampen sidste weekend, hvor Chiefs slog Baltimore Ravens, til en del morsomme indslag, hvor Swifties kærester med regnekundskaberne i orden forklarede, at der var tid nok mellem koncerten i Japan og den amerikanske footballkamp.

Og nu har den japanske ambassade i USA gudhjælpemig valgt at mane til besindighed.

BALTIMORE, MARYLAND - JANUARY 28: Travis Kelce #87 of the Kansas City Chiefs celebrates with Taylor Swift after a 17-10 victory against the Baltimore Ravens in the AFC Championship Game at M&T Bank Stadium on January 28, 2024 in Baltimore, Maryland. Patrick Smith/Getty Images/AFP (Photo by Patrick Smith / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / Getty Images via AFP)
Det var en pavestolt Taylor Swift, der løb sin kæreste i møde på banen, efter han sammen med resten af Kansas City Chiefs havde sejret over Baltimore Ravens med en endelig stilling på 17-10
 Foto: Ritzau Scanpix, Patrick Smith / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / Getty Images via AFP
Kansas City Chiefs tight end Travis Kelce and Taylor Swift walk together after an AFC Championship NFL football game between the Kansas City Chiefs and the Baltimore Ravens, Sunday, Jan. 28, 2024, in Baltimore. The Kansas City Chiefs won 17-10. (AP Photo/Julio Cortez)
Spørgsmålet er, om Swift kan være heppende kæreste, når det store slag skal slås for Travis Kelce søndag den 11.?
 Foto: AP Photo/Julio Cortez)

På det sociale medie X skriver de, at der ikke er grund til frygt – Taylor Swift kan godt nå både det ene og det andet.

– Den japanske ambassade i USA er opmærksomme på de seneste rapporter om de udfordringer, der kan opstå, når Taylor Swift skal rejse fra Tokyo efter sin koncert den 10. februar og nå til Las Vegas hurtigt nok til at kunne se Kansa City Chiefs spille Super Bowl LVIII, skriver de.

– På trods af 12 timers flyvetur og 17 timers tidsforskel kan ambassaden trygt sige, at hvis hun forlader Tokyo om aftenen, bør hun ganske komfortabelt kunne ankomme til Las Vegas, før Super Bowl begynder.

Ambassadens opslag er naturligvis pakket med referencer til Taylor Swifts elskede musikkatalog med henvisninger til blandt andet ”Fearless” og ”Speak Now”.

Parkeringsproblemet

Og nok skal den amerikanske megastjerne jo aldrig nogensinde stå i kø ved et bagagebånd eller indløse billet i en lufthavn, men selv om man har adgang til verdens fineste privatfly, så er det ikke sikkert, det er nok.

Ifølge PBS er det nemlig ikke så meget timerne i luften, som det er muligheder for landing og parkering, der truer med at stå i vejen for Swift-opbakning til Kelce på næste søndag.

Lufttrafikken omkring opgøret mod San Fransisco 49ers er nemlig særdeles tung. Og parkeringspladserne til privatfly – som der angiveligt lokalt findes 475 af – er snuppet.

– Uh, der er totalt fuldt op, siger en talsmand for luftfartstyrelsen Rick Breitenfeldt.

Taylor Swift er i øvrigt den stjerne, der er allergladest for at rejse på den enormt CO2-udledende måde.

Forrige år viste en opgørelse, at Swift udledte 8.293.54 tons CO2 på sine ruter i luften. Og det var altså vel og mærke før hun begav sig ud på den populære verdensturné, som hun netop har genoptaget efter sin juleferie.

Sportsstjernen Travis Kelce præciserede for nylig i et podcastinterview, hvornår han og Taylor Swifts romance tog sin begyndelse.

– Vi havde kendt i hinanden i tæt på en måned på det tidspunkt, svarede han om første gang, den 34-årige popsangerinde bakkede ham op på familiepladserne under en kamp den 24. september.

Sponsoreret indhold