Nyheder19. januar 2014

Casper Christensen: Isabel er min sjæleven

Komikeren føler sig heldig over at have fundet den eneste ene i sin unge kæreste
Isabel Friis-Mikkelsen og Casper Christensen er, ifølge komikeren, som skabt for hinanden
Isabel Friis-Mikkelsen og Casper Christensen er, ifølge komikeren, som skabt for hinanden
 Foto: All Over



Det trak mange overskrifter, da det kom frem, at 45-årige Casper Christensen efter bruddet med Iben Hjejle havde scoret Jarl Friis-Mikkelsens 27-årige datter, Isabel.

Selv har Casper ikke skænket aldersforskellen mange tanker.

- Jeg ved godt, der er en meget stor aldersforskel på os, men det glemmer man fuldstændig efter den første uge. Så er det mennesket, der betyder noget, siger Casper Christensen til Ekstra Bladet.

Casper Christensen har for mange penge

Og Isabel betyder ikke kun 'noget' for Casper Christensen.

Hun betyder meget. Så meget, at han ikke tøver med at kalde hende for sin 'sjæleven'.

- Det at have en kæreste, der støtter op og deler ens drømme, og som har det samme helt basale ønske om, hvordan man vil leve sit liv. Det er at have en sjæleven. Det er svært at finde, men når det lykkes, så er det fantastisk, siger Casper Christensen til avisen.

Den sjove mand er så skudt i sin smukke kæreste, at han også er med på at få flere børn, hvis hun altså vil.

Casper Christensen: Fræk fødselsdag

Casper er far til 17-årige Cajsa og 14-årige Marvin Elliot, som han har med ekskonen Annette Toftgård.

- Hun er en del yngre, og hvis hun på et tidspunkt ønsker at få børn, så ville jeg da være en rigtig skiderik, hvis jeg sagde nej, siger Casper Christensen til Ekstra Bladet.

Dermed komme han muligvis til at gå i sin svigerfar Jarl Friis Mikkelsens fodspor.

62-årige Jarl blev far til sin yngste datter som 59-årig.





Sponsoreret indhold