Fans er ikke i tvivl: Taylor Swifts nye album er en klar sviner til ekskæresten Joe Alwyn
LÆS OGSÅ: Holdt det hemmelig i to år: Taylor Swift med kæmpe afsløring til Grammy
Taylor Swift-fans holdt vejret, da hun natten til mandag gik på scenen for at modtage sin Grammy-pris nummer 13.
For med Taylor Swift er der altid noget nyt i ærmet, og jo jo, ganske rigtigt, den amerikanske popprinsesse skuffede heller ikke sine fans denne gang.
Hun kunne nemlig afsløre, at hun har et spritnyt album på vej.
– Jeg vil sige tak til mine fans ved at fortælle jer en hemmelighed, som jeg har holdt for jer de seneste to år, lød det fra Swift.
Albummet lander den 19. april, og titlen er blevet "The Tortured Poets Department", og det er netop titlen på det nye album, der har fået fans til at trække på smilebåndet.
Flere fans mener nemlig, at popstjernen har opkaldt sit album efter ekskærestens, Joe Alwyn, gruppechat, som han har med sine gode venner Paul Mescal og Andrew Scott.
- Joes gruppechat med Paul hed "The Tortured Mens Club", skriver en Swiftie på det sociale medie X umiddelbart efter popprinsessens store album nyhed.
Den 32-årige Joe Alwyn indrømmede da også ganske rigtigt i et interview med Variety i 2022.
Miss Americana har aldrig været bleg for at destruere sine ekskærester med sine prisvindende poptekster.
Musikeren John Mayer er blandt dem, der har fået en hård medfart på nummeret "Dear John" fra 2010, mens den britiske stjerne Harry Styles også har været inspiration for adskillige af Swifts sange - herunder "Style" og "Out of the Woods" fra "1989"-albummet.
- Alt er fair i kærlighed og poesi, skriver Taylor Swift til et billede, som hun har delt med sine 280 millioner følgere på Instagram, og det har naturligvis overbevist fans om, at Swift vil afsløre særlige detaljer om bruddet for "Conversations With Friends"-stjernen.
Der er dog ikke noget, der tyder på, at Swift sidder tilbage i sin New Yorker-lejlighed og savner Alwyn.
De seneste mange måneder har hun nemlig kærestet rundt med NFL-spilleren Travis Kelce, som hun forhåbentlig skal heppe på, når han skal spille Super Bowl-finale den 11. februar.