Nyheder27. december 2005

STREGEN

Der er dem, som mener, at SE og HØR går over stregen. Det er formodentlig ment som en kritik af bladet. Men det er nu en påstand, jeg bestemt ikke tager fornærmeligt op. Tværtimod betragter jeg det som et klap på skulderen..
https://imgix.seoghoer.dk/media/387a693f921f4510a472ce01d43bf063.jpg

Jeg står personligt inde for, at SE og HØR bliver ved med at udfordre grænserne for god og skarp underholdningsjournalistik. Som vi udtrykker det i den TV-reklamekampagne, der har premiere i næste uge: "Okay, dér gik vi måske over stregen - men torsdag gør vi det igen".Nu er det jo nemlig sådan med "stregen", at den ikke er noget entydigt begreb. For nogle ligger den ét sted - og for andre et helt andet.Og når nogle for eksempel definerer stregen sådan, at kongehuset aldrig må kritiseres, at de kendte pr. definition bare skal have lov at være i fred, - ja, så er det en streg, vi på SE og HØR med ganske stor fornøjelse træder over.Samtidig er vi glade for at kunne konstatere, at vores kontante stil er faldet i læsernes smag. SE og HØRs oplag er stigende; hver eneste uge læses vi af næsten en million danskere.I al beskedenhed: Det forstår jeg godt. For SE og HØR er først med nyhederne - ikke mindst inden for det kongelige stof.Godt nok er der et andet udmærket ugeblad, der kalder sig det royale. Men det var altså ikke desto mindre SE og HØR, der - med overbevisende billeddokumentation - kunne afsløre romancen mellem Alex og hendes unge Martin. Vi bragte også som de eneste billeder af en forelsket Joachim og hans spanske flamme.Vi var også klar med en frontberetning fra lufthavnen, da Anne Fabricius og den utrætteligt bejlende Pallesen ville stikke af til Paris, men blev afsløret af SE og HØRs fotograf - og derefter slukøret opgav forehavendet. Og senest var vi først med afsløringen af den hede romance mellem Kira og Gravesen.For nu blot at nævne ganske få af historierne, som nogle sikkert vil mene har været langt over stregen. Hvortil der så kun er at bemærke:På torsdag gør vi det igen!Godt nytår.

Sponsoreret indhold