Travis Kelce svarer på rygter om Taylor Swift-forlovelse: - Fokuserer på denne ring
LÆS OGSÅ: Travis Kelce taget i stor kærlighedserklæring til Taylor Swift: – Jeg elsker dig
Natten til mandag går det løs, når Super Bowl-braget løber af stablen.
Kansas City Chiefs og San Francisco 49ers slår klinger i en af klodens største sportsbegivenheder.
Her i ugen op til bugner det med forskellige presseaktiviteter for finaledeltagerne, og der er især én spiller, som alle vil snakke med.
Travis Kelce er en af de største stjerner på banen, men det er mest af alt det, der sker i privaten, som stjæler overskrifter.
Her dater Chiefs-stjernen nemlig ingen ringere end popstjernen Taylor Swift, hvilket har fået enormt med medieomtale i løbet af sæsonen.
Trods det foranstående Super Bowl-opgør, så må Kelce fortsat finde sig i at blive spurgt ind til romantikken i privaten, når pressen strømmer til.
Det skete også mandag, da Travis Kelce varmede op til Super Bowl med et "lille" pressemøde.
"Kommer der til at være endnu en ring med dig, hvis du vinder Super Bowl-ringen på søndag?," blev han spurgt af en journalist med hentydning til rygter om en potentiel forlovelse med popstjernekæresten.
– Jeg fokuserer på at vinde denne her ring. Det er det eneste, jeg koncentrere mig om lige nu, svarede Kelce med et smil på læben uden dermed at røbe, om parret har planer om at tage det ekstra skridt i forholdet.
Se klippet herunder: