Kendte7. februar 2024

Taylor Swift truer med sagsanlæg mod collegestuderende

Den studerende Jack Sweeney har gennem flere år skabt sig et navn på at spore og offentliggøre blandt andre Taylor Swifts private flyruter
US singer-songwriter Taylor Swift arrives for the 66th Annual Grammy Awards at the Crypto.com Arena in Los Angeles on February 4, 2024. (Photo by Robyn BECK / AFP)
Den amerikanske popstjernes advokater mener, at det er "stalking og chikane", når den universitetsstuderende Sweeney offentliggør hendes rejser med privatfly.
 Foto: Ritzau Scanpix, Robyn BECK / AFP

Taylor Swift – der måske kan beskrives som en af de hyppigste brugere af privatfly – har fået nok!

I årevis har hun befundet sig på Jack Sweeneys liste over berømtheder, hvis rejser i luften bliver offentliggjort gennem hans sociale medier.

Advokater for popstjernen truer nu med sagsanlæg mod den 21-årige universitetsstuderende fra Florida, der i et kortfattigt skriftligt brev har fået besked på at droppe sine sporinger af Swift, da de krænker hendes ret til privatliv, og sætter hendes sikkerhed på spil.

Det skriver flere medier, herunder The Guardian.

Sweeney driver flere konti på de sociale medier, hvor han sporer og deler megastjernernes ture med privatfly primært for at kortlægge deres udledning af CO2.

Hans data baserer sig på allerede offentlige oplysninger fra den amerikanske luftfartsstyrelse (FAA), og den fremadstormende unge iværksætter har med virksomheden Ground Control sikret sig en plads på magasinet Forbes liste ”30 under 30”.

Allerede tilbage i december kunne man fornemme på Taylors Swifts hold af advokater, at man bestemt ikke var venligt stemt overfor den unge mands overvågning af stjernens ture og klimaftryk.

– Mens det her kan virke som en leg for dig, eller en metode til at opnå rigdom og berømmelse, så kan det være et spørgsmål om liv eller død for vores klient, lød den voldsomme besked fra Taylor Swifts advokat, Katie Wright Morrone.

Advokatholdet beskriver den 21-åriges adfærd som ”stalking og chikane”.

Bønnen om en standsning af Sweeneys overvågninger kommer lige op til en af Taylor Swift travleste perioder. Efter at have snuppet en Grammy-statuette for albummet ”Midnights” natten til mandag, er hun snart på vingerne igen med kurs ud af Los Angeles.

BALTIMORE, MARYLAND - JANUARY 28: Travis Kelce #87 of the Kansas City Chiefs celebrates with Taylor Swift after a 17-10 victory against the Baltimore Ravens in the AFC Championship Game at M&T Bank Stadium on January 28, 2024 in Baltimore, Maryland. Patrick Smith/Getty Images/AFP (Photo by Patrick Smith / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / Getty Images via AFP)
På søndag gælder det helt store Super Bowl-opgør for Taylors kæreste Travis Kelce, der spiller for Kansas City Chiefs. Det er planen, at popstjernen chartrer et privatfly til turen fra Tokyo til Las Vegas.
 Foto: Ritzau Scanpix, Patrick Smith / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / Getty Images via AFP

Hendes magtdemonstration af en Eras Tour fortsætter nemlig i Tokyo, hvorefter hun i al hast skal forsøge at komme til Super Bowl-søndag for at heppe på kæresten Travis Kelce, og hu-hej videre til Australien.

Alt sammen indenfor samme uge.

Samme dag som brevet fra Taylor Swifts advokater landede i Jack Sweeneys postkasse, kom det frem, at superstjernen havde solgt et af sine privatfly, hvilket efterlader ham med blot et enkelt fly at skulle spore – hendes Dassault 7X, som hun ifølge Business Insider dog ikke kommer til at bruge på turen fra Tokyo til Las Vegas den kommende weekend.

Her vil hun nemlig i stedet chartre et andet privatfly, påstår mediet.

Overfor dem reagerer Jack Sweeney, og fortæller, at det må forventes, at man bliver registreret, når man rejser med privatfly.

– Jeg tænker, at det er noget, folk er interesserede i, skriver han i en sms til Business Insider, og fortsætter:

– Man må have en forventning om, at ens jetfly bliver sporet, uanset om det er mig, der gør det eller ej. Det er trods alt offentlig tilgængeligt information.

Sponsoreret indhold