Sladderdronning Ditte Okmans store håb: Hepper på en Bendtner-baby
LÆS OGSÅ: Ditte Okman afslører: Nu skal du betale for at høre "Det, vi taler om"
"Det vi taler om"-vært Ditte Okman var på pletten, da Viaplay onsdag aften inviterede til premiere på deres kommende "Bendtner"-dokumentar.
Bendtner leverer om nogen materiale, der er værd at "tale om", og det foregående afsnit af Okmans populære podcast omhandlede da også den stormombruste fodboldflab – og podcastværten udelukker da ikke, at flere afsnit kommer til at have Bendtner på dagsordenen.
Og hvis sladderguruen skulle ønske noget for 2024, så er "Det vi taler om"-dronningen da også god for en kæk kommentar:
– Det mest spændende ville jo være, hvis der kom et lille barn ud af Sus Bendtner, lyder det fra Okman, der altså allerede har taget sig friheden og gjort Sus til fru Bendtner.
Se hele interviewet med Ditte Okman i videoen øverst i artiklen.