Kendte9. februar 2024

Alt om den hemmelige flamme: Her er Dar Salims forlovede

Chokket var stort, da Dar Salim i går kunne afsløre, at han skal giftes. SE og HØR kan nu afsløre, hvem skuespillerens hemmelige forlovede er
Dar Salim, Nanna Boline Lindhardt
På scenen til EchoPrisen sprængte Dar Salim en bombe og afslørede, at han skal giftes. Nu kan SE og HØR afsløre, hvem den hemmelige blondine er.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: HER AFSLØRER DAR SALIM SIN FORLOVELSE

I januar kunne SE og HØR afsløre, at Dar Salim var rejst på ferie med en indtil nu ukendt blond kvinde.

I går sprængte skuespilleren så en bombe på scenen til EchoPrisen, da han afslørede, at han skal giftes.

- Jeg har min søn og min kæreste med. Det er faktisk min forlovede. Hun sagde ja, udbrød Dar, da han vandt prisen som "Årets skuespiller".

Forholdet har "Underverden"-stjernen holdt ganske hemmeligt, men nu kan SE og HØR løfte sløret for, hvem den mystiske blondine er.

Dar Salim, Nanna Boline Lindhardt
Kærligheden strålede ud af både Dar og Nanna i går, da de for første gang viste sig frem offentligt.
 Foto: Hanne Juul

Dars kommende kone hedder Nanna Boline Lindhardt og er 26 år gammel.

Som vi hører det, har det kommende ægtepar været en del af hinandens liv i et par år on/off.

Det er dog først inden for det seneste år, at forholdet mellem Dar og Nanna for alvor har taget fart, erfarer SE og HØR.

Dars 20 år yngre flamme kommer fra Nordsjælland, og selv om de nu skal giftes, har de altså formået at holde deres kærlighed skjult for offentligheden.

Sponsoreret indhold