Efter brystoperation: Freja Kirk smider trøjen på scenen til EchoPrisen
LÆS OGSÅ: Freja Kirk har fjernet Sus Wilkins
I sidste uge udkom Freja Kirk med sin første sang på dansk "Hvad skal man kalde en som mig". En sang, der handler om at føle sig fanget i en forkert krop.
For med sin nye single afslørede sangerinden samtidig, at hun har valgt at få fjernet sine bryster.
Torsdag aften indtog Freja Kirk scenen til EchoPrisen for at optræde med sangen og det fine budskab.
Midt under nummeret smed hun pludselig tøjet og viste stolt sin "nye" overkrop frem. Det rørende øjeblik blev mødt af stående klapsalve fra publikum.
"Jeg er tom for ord"
Da SE og HØR forinden mødte Freja Kirk på den røde løber, fortalte sangerinden, at den varme modtagelse af sangen og budskabet har overvældet hende.
- Det har været fuldstændig overvældende. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er lidt tom for ord faktisk, for der har været så meget kærlighed. Jeg har slet ikke turde drømme om den her velkomst til den sang.
- Beskeder, billeder og videoer fra folk, der kan se sig selv i min historie, også selvom det er en anden historie end min. Men fra folk, der ikke synes, at de passer ind, og at det er vigtigt at få sagt højt, at det er okay at være sig selv.
På trods af, at Freja Kirk længe har gået og ventet på, at hun skulle dele sin historie med resten af Danmark, så har hun ikke været ramt af nerver.
- Jeg har egentlig bare glædet mig. Det har været en befrielse endelig at kunne fortælle det højt. Jeg har selv gået og bakset med at forstå, hvad der egentlig er sket. Min krop og mit sind har lige skulle forstå, hvad jeg har været i gennem, fortæller hun til SE og HØR.
Se alle billederne fra showet her: