Vivi Bach afslører: Har fået en kæreste
LÆS OGSÅ: Anna Seneca tog stoffer: – Jeg fik en psykose
Der var langt fra Reality Awards-rammerne, da EchoPrisen torsdag aften blev filmet og optaget i Østerbro-huset.
Torsdag stod både Vivi Bach og Lucas Buchardt på gæstelisten, da ”Paradise Hotel” sæson 19 var nomineret i kategorien ”Årets tv-program”.
Det blev ikke til en pris, men alligevel havde paradisoerne en fest, hvor særligt Vivi glædede sig til at høre Medina optræde.
Da SE og HØR fangede ”Paradise Hotel”-vinderen var hun dog ikke meget for at sætte ord på, om hun skulle holde valentinsdag alene.
– Det kan jeg ikke svare på, for jeg holder mit kærlighedsliv meget privat, siger Vivi inden hun dog alligevel formår at afsløre, at hun ikke længere er fri på markedet.
Så om du er single eller ej holder du hemmeligt?
– Det kan man jo nok regne ud, når jeg ikke kan svare på det. For hvis man er single, så siger man nok bare nej, ”jeg er single”.
Så der kommer til at være en hyggelig dag på onsdag?
– Ja, ellers er det ud med ham.
Vivi Bach er ikke meget for at gå i detaljer om, hvem fyren i hendes liv er, hvad hun er faldet for, og hvordan de har mødt hinanden.
– Det er lang tid siden, jeg har mødt ham, men hver gang man åbner op om det går det galt. Så derfor vil jeg ikke åbne op om det.
Helt hemmelig er Vivis kæreste dog alligevel ikke.
Da ”Paradise Hotel”-finalefesten blev afholdt i Frankies med efterfest på Guldhornene, havde Vivi nemlig inviteret kæresten med.
Her lykønskede han da også sin kæreste flere gange med den flotte titel og den kvarte million, som hun rejste fra Mexico med.