Kendte13. maj 2015

Skraldemænd hyldes i Kolding: Reddede lille ’Frederik’ fra grum død

Nu bortadopteres den lille spilopmager
Af af
Nu bortadopteres den lille spilopmager
Nu bortadopteres den lille spilopmager
 Foto: Privat/Kolding Kommune



Havde det ikke været for nogle snarrådige skraldemænd i Kolding, havde denne lille killing efter alt at dømme lidt en forfærdelig død.

Den lille mis, der blot er omkring tre-fire uger gammel, blev nemlig smidt i en papircontainer i Munkegade i Kolding - uden mulighed for selv at redde sig op.

Men heldigvis opdagede skraldemændene den lille killing tirsdag morgen, da de var i gang med at tømme papircontainerne - og nu vælter det ind med rosende ord til skraldemændene, der reddede den lille mis.

LÆS OGSÅ: Video: Derfor skal du IKKE losse til en kat

- Så dejligt i tog jer kærligt af det lille dyr og fik den hen.på.det rette sted. Super godt gået. respekt for det., skriver Kirsten Nielsen som kommentar på Kolding Kommunes Facebook-side, hvor der ligger billeder af den lille killing.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/bd19122501e5491c99bc8bcfd55f8fe4.jpg



Lille Frederik blev tirsdag morgen reddet fra en grum død (Foto: Privat/Facebook)


- Aar hvor bliver jeg sur over sådan noget, hvem kunne finde på det? Stakkels lille skat, tænk hvis folk havde smidt en masse reklamer ned i hovedet på den håber den får et dejligt hjem og at de passer godt på den.. godt der findes folk som gør noget ved det, skriver Jannie Gitte Hansen.

- Dejligt han blev reddet. STOR respekt til mandfolkene der hjalp ham!, lyder de rosende ord fra Louise Lage.

LÆS OGSÅ: Vanvittigt! Ejer begravede 'død' kat - som genopstod

Skraldemændene opdagede den lille killing, da de var i gang med at tømme papircontainere på Munkegade i Kolding tirsdag morgen - og de tog straks den lille forhutlede killing med tilbage til deres renovationsafdeling. Her passede og plejede de den lille uld-klump, indtil Falck senere bragte den til Dyrenes Beskyttelse, hvor den nu har fået en ny missemor og en ny chance i livet. Og den lille uldtot har nu fået navnet Frederik og rejser snart hjem til sin nye 'plejemor' Annie.

- Han rejser sammen med Annie og sine nye søskende ud i sin plejefamilie på fredag, og kommer tilbage når han er 12 uger gammel, for at finde et nyt ansvarligt hjem, skriver Kolding Kommune på sin Facebook-side.

Hvis du er interesseret i at adoptere lille Frederik, når han er klar til det, så hold øje med denne side.

Sponsoreret indhold