Reality11. februar 2024

Mariyah Samias datter løb væk hjemmefra: Nu er der godt nyt

Panikken var til at mærke, da Mariyah Samia efterlyste datteren Yasemin, som var løbet hjemmefra. Nu kan realitystjernen ånde lettet op
Videoen med Mariyah Samia her er fra Reality Awards 2022 og har ikke noget med efterlysningen at gøre.
 Video: Kaspar Wenstrup, Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ! MARIYAH SAMIA AFSLØRER: EKSKÆRESTEN VAR UTRO

Tidligere i dag var der panik hjemme hos Mariyah Samia.

På sin Instagram-profil efterlyste "Besat af bad boys"-deltageren sin 13-årige datter Yasemin.

Mariyah bad folk, som var i og omkring København N, om hjælp til at finde datteren, som var løbet væk hjemmefra.

Nu er der heldigvis godt nyt.

Mariyah Samia
Mariyah kan nu ånde lettet op.
 Foto: Dan Mariegaard

- Hun er hjemme igen, skriver Mariyah til billedet af Yasemin.

Efterlysningen af den 13-årige pige nåede kun at være oppe i knap en time, før hun heldigvis blev fundet.

Mariyah skriver ikke noget om, hvem der har fundet Yasemin, eller om hun er kommet hjem på egen hånd.

Efter en hæsblæsende eftermiddag kan mor og datter nu igen nyde hinandens selskab.

Sponsoreret indhold