Sport11. februar 2024

Ingen kærestetid natten inden Super Bowl: Derfor måtte Taylor Swift ikke se Travis Kelce

NFL's stjernepar nummer ét fik ikke lov til at bruge natten til søndag sammen – og det er der en særlig årsag til
Travis Kelce med armene om Taylor Swift efter Kansas City Chiefs-sejren, der sikrede, at holdet skal spille Super Bowl-finale på søndag.
Travis Kelce med armene om Taylor Swift efter Kansas City Chiefs-sejren, der sikrede, at holdet skal spille Super Bowl-finale på søndag.
 Foto: Julio Cortez/AP/Ritzau Scanpix

De har yderst svært ved at holde nallerne fra hinanden. I hvert fald når et kamera fanger dem sammen.

Popstjernen Taylor Swift og kæresten, NFL-stjernen Travis Kelce, synes at være midt i deres "honeymoon phase", hvor alle kærlighedssange handler om dem, og solen altid skinner. Det kan være svært at være adskilt, når man er nyforelskede.

Ikke desto mindre, så var der ikke noget med en kæresteaften sammen lørdag, dagen inden Super Bowl. Ikke fordi Swift og Kelce ikke havde lyst til at bruge natten sammen, men fordi de simpelthen ikke måtte.

Ifølge Daily Mail er der nemlig regler i NFL, der påskriver, at NFL-spillerne ikke må være sammen med koner eller kærester aftenerne inden kampe.

Swift har ellers skyndt sig hjem fra en koncert i Japan, så hun kunne nå støtte kæresten til Super Bowl.

Og selv om hun faktisk nåede hjem lørdag aften, så må hun vente med at se sin nye fyr til Super Bowl-eventet.

Her skal popstjernen efter sigende overvære kampen med svigerfamilien i en af de såkaldte VIP-bokse, der er på det enorme stadion.

Og hvis ikke Kelce selv kan spotte hende, så kan han nok bare kigge mod storskærmen, for der skal nok være en kamera eller to, der finder hende.

Sponsoreret indhold