Anna Seneca og Oliver Erngart lå i forældrekrig: Sådan løste de konflikten
LÆS OGSÅ: Sådan reagerede Oliver Erngart på, at Anna Seneca tog stoffer
– Hvem har noget at skulle have sagt i vores forældreskab? Det bliver altid skrællet ned til: Det er kun mig og Oliver. Men nogen gange er der andre, der også gerne vil have noget at skulle have sagt, og så bliver vi uenige.
Sådan lød ordene fra Anna Seneca i efteråret 2022, hvor snakken faldt på ekskæresten Oliver Erngart, der er far til deres fælles barn, Mio, og hans kæreste, Louise Lundholm.
Men nu er der faldet en anderledes ro over gemakkerne. Det fortæller influenceren i seneste afsnit af SE og HØR-podcasten "Sladderministeriet".
– Det går skidegodt mellem mig, Oliver og Mio. Jeg synes virkelig, vi har fundet vores melodi i forhold til at være forældre.
Netop forældremelodien har Anna Seneca manglet Oliver Erngart, siden de gik fra hinanden, efter han var hende utro – og hun tager selv en del af skylden.
– Det har især været svært for mig, det her med at give slip på Oliver – i starten som kæreste og efterfølgende min ven – fordi han kom videre på flere måder.
Anna forklarer, at hun og Oliver kommer fra to forskellige baggrunde, og at hun som skilsmissebarn er vokset op med, at hendes forældre altid har virket til at være bedste venner, selv om de gik fra hinanden, da hun var to år gammel. De har stadig lavet alting sammen, fødselsdage, juleaftener og den slags, trods begge forældre fandt en ny ægtefælle.
– Det er det, jeg kommer fra og godt vil give videre, fordi det er det, jeg har lært. Det er det, der er normalt for mig.
– Der har jeg skullet huske på, at Oliver måske kommer fra noget andet.
Men hun har fundet ud af, at hun og Oliver sagtens kan have et godt partnerskab som forældre uden samtidig at være venner. Det har bare taget noget tid.
– Jeg ved inderst inde godt, at Oliver vil de samme ting, som jeg vil, men det er altid bare nemmere sagt end gjort.
Fortryder mudderkast
Anna Seneca fortæller også, at hun fortryder, at de begge – i modsætning til hendes forældre – har luftet deres beskidte undertøj offentligt.
– Der er bare ting, som ikke skal flashes. Og det har vi gjort, mig og Oliver. Det er, fordi der er så mange følelser i spil: Så er han blevet påvirket af nogen og noget, og det er jeg jo også, inklusive mine egne følelser i det. Men jeg fortryder herremeget, at der overhovedet er noget af det, der er kommet ud. Det er megapinligt.
Samtidig er realitydeltageren bevidst om, at det er først gang, hun er mor, og at hun og Oliver også lærer undervejs i processen.
– Jeg er ikke fuldt færdigstøbt som mor. Mio er min læring i forhold til at være mor. Og mig og Oliver lærer helt tiden, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Vi har stadig uoverensstemmelser, men forskellen er, at vi er modnet: Så når vi har uoverensstemmelser, så er det mellem os.
– Jeg vil næsten vove at påstå, at vi ikke engang snakker med andre om det, når vi har nogle uoverensstemmelser – så er det kun imellem os. Og det er der, vi er vokset med opgaven, hvor vi førhen har skullet inddrage andre mennesker.
Lyt til hele interviewet med Anna Seneca i "Sladderministeriet" her – eller der, hvor du lytter til podcasts: