Krimi12. februar 2024
Politiet efterlyser tyv: Har stjålet diesel for 42.355 kroner
Den mistænkte mand, som politiet efterlyser, har brugt benzinkortet i byerne Snertinge, Svenninge og Kalundborg
Den efterlyste mand er almindelig af bygning, og han har rødligt halvlangt hår.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau ScanpixMidt- og Vestsjællands Politi leder i øjeblikket med lys og lygte efter en mand, der er mistænkt for et omfattende tyveri i Snertinge, Svinninge og Kalundborg.
Mellem den 23. november og den 5. december har han nemlig stjålet diesel for 42.355 kroner på et stjålet benzinkort.
Det skriver TV 2 ØST.
Manden beskrives af politiet som almindelig af bygning med rødligt halvlangt hår.
Han er iført en mørk jakke, gule arbejdsbukser med refleks, mørke kondisko, og han bærer en grå kasket.
Manden kører desuden i en mørkeblå Ford Transit, der ikke har en nummerplade foran.
Har man set den mistænkte, eller har man oplysninger i sagen, bedes man kontakte politiet på telefon 114.