Knaldet af blodigt fodaftryk: Mand fundet skyldig i 30 år gammelt drab
I 30 år gik han under radaren for drabet på 39-årige Marina Koppel. Men et hår i en ring og et blodigt fodaftryk endte med at knalde ham.
Den 39-årige sexarbejder blev 8. august 1994 fundet død af sin mand i hendes lejlighed i Chiltern Street, Marylebone i London.
Det skriver DailyMail.
Sandip Patel, som var 21 år på det tidspunkt, stræbte den 39-årige kvinde ved at stikke hende mere end 140 gange. Det var en blodig scene, som hendes mand trådte ind til. Hans kone lå død på gulvet.
Hun var dækket i blod og var kun iført sort blonde lingeri.
På trods af hans fingeraftryk blev fundet på en plastikpose i hendes køkken, var han på daværende tidspunkt ikke mistænkt i sagen.
Det uhyggelige drab havde været uopklaret indtil 20222, hvor Sandip Patel blev anholdt og sigtet for drabet.
Hår, der blev fundet i Marina Koppels ring, blev sammenkoblet med mandens dna. Det samme gjorde et blodigt fodaftryk på et fodpanel i lejligheden.
– Det har taget forfærdelig lang tid at opklare det, men vi har nu beviser for, at denne tiltaltes hår sad fast i den ring, som hun havde på, da hun blev angrebet og dræbt; og hans nøgne fod var presset mod panelet tæt på hende.
Den nu 51-årige mand havde også snuppet kvindens kort og lykkedes med at hæve penge på det.
Han nægtede sig skyldig i drabet, men blev torsdag kendt skyldig.
– Jeg kender ikke Marina Koppel, hendes adresse eller denne episode. Jeg har ingen idé om, hvordan mine fingeraftryk kom på hendes pose, eller hvordan mit hår var der.
Marina Koppels familie græd, da dommen blev afsagt. Sandip Patel viste ingen følelser.
Hvor længe drabet skal koste ham, skal afgøres i retten fredag.
Marinas mand døde i 2005. Han døde uden at få vished om, hvem der myrdede hans kone.