Kendte19. februar 2024 (opd. 5. september 2024)
Pulp kommer til Northside
Bandet blev opløst i 2001, men genopstod sidste år
Af Ritzau
Her er Pulp med Jarvis Cocker i front til Coachella tilbage i 2012.
Foto: Chris Pizzello/AP/Ritzau ScanpixBritpop-bandet Pulp giver koncert i Danmark efter 26 års fravær, når bandet den 6. juni kan opleves på festivalen Northside i Aarhus.
Det skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Bandet blev opløst i 2001 og har været mere eller mindre fraværende fra musikscenen med få afstikkere siden da. Men sidste år spillede Pulp med Jarvis Cocker i front en række koncerter, som nu tager touren videre til Danmark.