Kendte20. februar 2024

Martin Albrechtsen laver Danmarks bedste pizza

Man kan efterhånden bruge ordet "multitalent" til at beskrive den tidligere fodboldspiller
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Martin Albrechtsen medvirkede i sæson 24 af "Robinson Ekspeditionen".
 Video: Viaplay

LÆS OGSÅ Efter "Robinson"-exit: Sådan måtte Martin Albrechtsen bøde over for kæresten

Når sportskarrieren lakker mod enden, skal man finde ud af, hvad tiden nu skal gå med.

Mange fodboldspillere vælger at blive i sporten som træner, talentspejder eller agent, mens andre kaster sig ud i nye eventyr.

Den tidligere landsholdsspiller Marting Albrechtsen hører til den sidste kategori og det har kastet ny succes af sig.

For når han i fremtiden kigger i pokalskabet, er det ikke kun fodboldtrofæer, der kan skimtes.

Han har tirsdag sammen med sit pizzeria, Pappa Pizza, vundet Just Eats pris for Danmarks bedste pizza.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-20/pappa-pizza_just-eat.jpg
Beviset på, at Pappa Pizza ifølge Just Eats kunder laver Danmarks bedste pizza.
 Foto: Just Eat

Her er restauranter i 11 forskellige kategorier blevet nomineret af et uafhængigt dommerpanel, der har kigget på både kundetilfredshed og kommercielle faktorer.

Herefter har kunderne hos Just Eat fået lov at stemme på deres yndlingsrestauranter indenfor forskellige kategorier.

Og prisen for bedste pizza er altså gået til Pappa Pizza, der har hjemme på Vesterbrogade.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-20/20230825_ll28613.jpg_preview.jpg
Den tidligere fodboldspiller danner privat par med Aviaja Else Lange Pedersen. Sammen har de en lille datter.
 Foto: Lars H. Laursen

Spisestedet åbnede Martin Albrechtsen i sommer og det tager ikke overraskende udgangspunkt i det italienske køkken.

– Vi er utrolig stolte af, at vi vinder prisen for bedste pizzaria. Vi har kun eksisteret i et halvt års tid, så det er virkelig stort for os.

– Jeg forestiller mig, at det er én af de priser, hvor der er størst konkurrence, da vi jo er så mange om buddet på markedet. Så det gør mig rigtig stolt, at vi har formået at hive den her hjem, siger Martin Albrechtsen.

Der er til og med godt nyt for københavnere, der ikke lige kommer forbi Vesterbro til hverdag.

Pappa Pizza udvider om en uge, da man åbner sin anden restaurant på Amagerbrogade.

Sponsoreret indhold