Reality21. februar 2024

”Bachelor”-Eva Lund afslører: Tog og solgte hårde stoffer

I ”Bachelor” blev Eva Lund kendt som humørbomben. Men bag facaden gemmer der sig en hård fortid som stofmisbruger og pusher for en kort stund
Eva Lund fra "Bachelor" fortæller meget ærlig om en hård fortid fyldt med hårde stoffer i podcasten "Søstre". Her afslører hun også, at hun for en stund selv solgte stoffer.
Eva Lund fra "Bachelor" fortæller meget ærlig om en hård fortid fyldt med hårde stoffer i podcasten "Søstre". Her afslører hun også, at hun for en stund selv solgte stoffer.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Realitykendis giver ærlig melding: Har ikke set min datter i tre år

Hun er 31 år i dag og et helt andet sted i sit liv.

For fra Eva Lund var 11 år og i hvert fald ti år frem, når hun at gå fra den første cigaret og den første tår alkohol til at tage hårde stoffer, og faktisk også sælge dem.

Det fortæller en meget ærlig Eva Lund i podcasten ”Søstre”.

I 10. klasse stifter ”Bachelor”-darlingen bekendtskab med hårde stoffer som amfetamin og ecstasy.

Evas 10. klasse lå lige ved siden af håndværkerskolen, og hun begynder at hænge ud med ”de hårde typer”. Hun fester torsdag til søndag og tager stoffer mandag morgen for at være frisk til en ny skoledag.

Men da hun som 18-årig flytter til København fra Roskilde, udvikler stofmisbruget sig.

– Jeg havde en kæreste, som selv var pusher, så jeg begyndte også at sælge lidt for ham. Han boede i Roskilde, og jeg boede i København, så det var nemt, at jeg tog nogle ting med og solgte i det miljø, som jeg gik i.

– Så vi havde stoffer liggende i fryseren, siger Eva Lund i ”Søstre”.

Stofferne i fryseren var amfetamin, MDMA og ketamin.

Eva var sammen med kæresten over sommeren, men et par måneder efter de går fra hinanden, bliver ekskæresten taget af politiet og får en dom på syv år.

Ikke længe efter flytter en veninde ind i Evas lejlighed, og det hjælper ikke på misbruget.

I weekenderne giver de den fuld gas med stoffer, men også i hverdagene tager hun og veninden stoffer for sjov.

Det var særligt GHB (flydende fantasy, red), som de kunne finde på at tage, når de skulle hænge vasketøj op, for at ”have det sjovt med det”.

Men en sommer indser Eva endelig, at det har taget overhånd med stofferne.

På en festival tager hun sammen med en veninde en pille, og hun bliver meget påvirket. Da rusen er ved at dø, tager hun en til og kan intet huske.

– Da jeg kommer hjem, er jeg alene i min lejlighed. Og jeg er bange. Det er ikke fordi, at jeg har et angstanfald, men der sker nogle ting i min krop, som jeg ikke har prøvet før.

– Jeg får sådan nogle stød i hjernen, og hver gang jeg prøver at falde i søvn, så spjætter min krop. Og det står på i 14 dage, og jeg tænker ”godt Eva. Det er nu, du ved, at du er ude på et sidespor”.

Derfor beslutter hun sig for at tage en kold tyrker, og fokuserer i stedet på sit arbejde som runner på Mash. Et job hvor hun arbejder sig op som restaurantchef, men ender med at få stress.

Skyggebarn

I podcasten fortæller en reflekterende Eva Lund også, at den hårde fortid skyldes, at hun som ung voksen var ”meget vred”.

Hun er opvokset som skyggebarn, som er betegnelsen for børn, der er pårørende og lever med og i skyggen af en søskende, som er syg.

Det var Evas storesøster som var psykisk syg og havde diagnoserne borderline, ADD og personlighedsspaltning

Forældrenes fokus betød på søsteren betød, at Eva udadtil prøvede at holde en facade, som hun brugte meget energi på at have oppe.

Den dag i dag understreger Eva heldigvis, at både hun og søsteren har det meget bedre.

Sponsoreret indhold