Kendte21. februar 2024

Få et smugkig: Nye ansigter i "Badehotellet" sæson 10

TV 2 løfter nu sløret for, hvilke karakterer vi kan se frem til at møde i "Badehotellets" tiende og sidste sæson
Badehotellet sæson 10
Få et smugkig på "Badehotellet" sæson 10.
 Foto: TV 2

Om få uger byder TV 2 velkommen til finalesæsonen på seerhittet "Badehotellet", og nye karakterer strømmer stadig til for at få en bid af det nordjyske paradis.

For 10. gang skal vi nemlig høre Vesthavets susen, dufte køkkengrydernes dampe gennem skærmen, mens badehotellets gæster bekymrer sig om stort og småt på deres ferie i det nordjyske.

Der er intet i den nye sæsons begyndelse, der tyder på, at sidste sæson bliver særlig dramatisk, men som det er med "Badehotellet", dukker ulykkerne op på stribe, og endnu engang er det lille ferieparadis i fare.

Nye ansigter

På vanlig vis er der altid plads til stamgæsterne på Amandas lille hotel, så derfor får vi endnu engang et gensyn med gamle kendinge som blandt andre Georg og Therese Madsen, Edward og Helene Weyse og Alice Frigh.

Men hotellet har stadig ledige værelser, og det byder mere eksotiske karakterer indenfor, ligesom at gamle venner af huset kommer tilbage.

Den sidste sæson af TV 2-serien har premiere 3. marts.

Se alle karaktererne i den kommende sæson af "Badehotellet" i galleriet herunder.

Få et smugkig på "Badehotellet" sæson 10

Sponsoreret indhold