X Factor23. februar 2024

”X Factor”-Victor får tilbud i indbakken: – Man skal bare sende en god joke

Den 19-årige ”X Factor”-sanger er single, men det er ikke fordi, at der mangler tilbud i Instagram-indbakken
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Den 19-årige "X Factor"-sanger er single, men det er ikke fordi, at der mangler tilbud i indbakken.
 Video: Kaspar Wenstrup. Journalist: Oliver Morell Andersen

LÆS OGSÅ: Thomas Blachman forklarer exit-trussel: – Jeg spiller ikke diva

Tårnhøj, 19 år, og langt mørkt hår med en smørblød stemme.

Det lyder umiddelbart som en beskrivelse, som mange piger ville falde i svime over, og det virker også lidt til at være tilfældet for Victor Hauch, som er Simon Kvamms håb i ”X Factor”-kategorien under 23 år.

Den 19-årige basketballspiller er single og fortæller til SE og HØR, at der da også er kommet lidt opmærksomhed på de sociale medier.

– Der er nogle folk, der skriver på Instagram.

– De fleste siger bare ”tillykke med at være gået videre, du synger godt”. Men det er lidt forskelligt, hvad folk skriver, men det er meget sjovt. Men når man har vænnet sig til den del, så synes jeg ikke, at der har været så meget opmærksomhed indtil videre.

Der er dog alligevel tikket en sjov besked eller to ind fra det modsatte køn.

Særligt en besked husker Victor tilbage på med et smil på læben.

– Der var en, der skrev på vegne af sin veninde, fordi hun synes, at jeg så sød ud, men hun turde ikke selv at skrive, så han skrev.

Til trods for travlheden prøver han også at svare på alle beskeder, også beskeden fra en fyr, som altså skrev på vegne af sin generte veninde.

Jo længere han kommer i ”X Factor” og jo flere beskeder, som tikker ind i indbakken, skal der dog skrives mere end bare ”hey”, hvis Victor skal komme med et godt svar.

Faktisk har han en lille opfordring, hvis man gerne vil i kontakt med ”X Factors” fyrtårn.

– Hvis folk skal skrive noget, så skal de bare sende mig en god joke, så skal jeg nok svare.

Du kan høre Victor sætte ord på beskederne i indbakken i videoen øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold