Sport22. februar 2024

Kritiserede stjernes kæreste: Nu trækker Patrick Lefevere i land

Holdchefen kommenterer på ny i bizar sag, efter at han i første omgang talte i hårde vendinger om Julian Alaphilippes kæreste
Julian Alaphilippe og kæresten Marion Rousse. 
Julian Alaphilippe og kæresten Marion Rousse.
 Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Efter hård beskyldning: Nu svarer hun

– For mange fester og for meget alkohol. Julian (Alaphilippe, red.) bliver virkelig påvirket af Marion (Rousse, Alaphilippes' kæreste, red.). Måske for meget, sådan lød de hårde ord ifølge Het Laatste Nieuws fra Quick Step-chefen Patrick Lefevere, der bestemt ikke var tilfreds med, hvordan hans stjernerytter underpræsterede.

Det skulle tilsyneladende gå ud over den franske stjernes kæreste, Marion Rousse, som ifølge Lefevere trak ham ned.

Det fik ikke lov til at gå ubesvaret hen, og senere onsdag kom Rousse så med et modsvar.

– Uagtet hr. Lefeveres holdninger til mig, så er det fuldstændig uacceptabelt at angribe mit privatliv på denne måde, indledte hun opslaget på X, inden hun direkte afkræftede beskyldningerne om for mange fester og for meget alkohol.

Nu maner Lefevere så til besindighed.

Hans første kommentar var nemlig slet ikke ment på den måde, påstar han.

– Jeg har overlevet at lave en udtalelse på Twitter, fordi endnu en gang ender mine ord på engelsk, uden hele konteksten i interviewet, at lyde meget hårdere end på hollandsk, siger han ifølge det hollandske medie Wielerflits.

Soudal Quick-Step CEO Patrick Lefevere looks on at the end of the men's elite race of the Liege-Bastogne-Liege one day cycling event, 258, 5 km round-trip from Liege via Bastogne, on April 23, 2023. GOYVAERTS / Belga / AFP
Patrick Lefevere trækker nu i land efter de hårde beskyldninger.
 Foto: Scanpix Denmark

Han fortæller videre, at hans budskab i stedet var, at tingene ikke kunne fortsætte på samme måde for Alaphilippe, hvis han ville fortsætte på holdet, og at hans talent ikke kan stå alene uden hårdt arbejde.

Han slår videre fast, at han ikke har oplevet Alaphilippe drikke en eneste gang, siden han i november 2022 fortalte sin stjernerytter, at der var gået lidt for meget fest i den.

Hverken Julian Alaphilippe eller kæreste Marion Rousse har udtalt sig om seneste svar fra Lefevere.

Sponsoreret indhold