Streaming23. februar 2024

HBO giver opdatering: Problemet bliver løst i dag

Flere brugere har klaget over, at de ikke kan se sæsonfinalen af ”True Detectives” uden synstolkning
Flere HBO-brugere har haft problemer med at se "True Detectives" seneste afsnit - i hvert fald uden synstolkning.
Flere HBO-brugere har haft problemer med at se "True Detectives" seneste afsnit - i hvert fald uden synstolkning. Det problem skulle gerne blive fikset fredag.
 Foto: HBO

LÆS OGSÅ: HBO i stor bommert i sæsonfinalen af ”True Detective”

Der er næppe noget mere tilfredsstillende end en god sæsonfinale, hvor alle ens spørgsmål gennem mange uger endelig bliver besvaret.

Så meget desto mere frustrerende var det for nogle fans af krimiserien ”True Detectives”, da de mandag ville se det sjette og sidste afsnit i fjerde sæson.

For her var der en forklarende stemme, der nøjsomt beskrev, hvad der skete på skærmen. Og den kunne sågar ikke slås fra.

Det fik HBO til at beklage i kommentarfeltet på sin Facebook-side.

- Vores tekniske afdeling er i gang med at undersøge sagen nærmere og få løst udfordringen hurtigst muligt. Vi beklager meget for ulejligheden. Mvh HBO Max, lød beskeden.

Og det ser nu ud til, at problemet snart er løst.

Til SE og HØR oplyser HBO danske afdeling, at problemet gerne skulle blive i dag, fredag.

Har man endnu ikke set fjerde sæson af ”True Detectives”, kan man forsøge at spotte, hvilken dansker der optræder i seriens tredje afsnit.

Det har SE og HØR tidligere skrevet om.

Sponsoreret indhold