X Factor24. februar 2024

Thomas Blachman forklarer kontroversiel kommentar: Det er ikke mine børn!

Hvis nogle af Thomas Blachmans gennem tiden mange livedeltagere i "X Factor" så med i går, sidder de nok med en smule ondt i maven i dag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Da SE og HØR mødte Thomas Blachman efter første "X Factor"-liveshow, forklarede han den hårde kommentar, han kom med under showet.
 Video: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: FRUSTRERET SIMON KVAMM: DET ER FORKERT, BLACHMAN!

- Det er første gang i 16 år, at jeg kan lide alle mine deltagere, slog Thomas Blachman fast under fredagens "X Factor"-liveshow.

Gennem årene har de 60-årige jazz-kanon haft et hav af sangaspiranter i sin fold, men det er altså ikke alle, han har nydt at være i stue med.

- Der sidder nok nogle derude og spekulere, om det var dem. Det er en følelse, og det gik bare op for mig, at jeg ikke ville kunne vælge, forklarer Blachman om sin kommentar og uddyber:

- Der er jo altid nogen, der er pisseirriterende. Det er jo ikke mine børn. Nogle har jeg ovenikøbet selv stemt ud gennem tiden.

Samtidig roser den skaldede tv-dommer sine tre deltagere Mariya, KAOS og Cristian Oprea til skyerne.

X Factor
Der er ingen kære mor hos Thomas Blachman, må man forstå.
 Foto: Hanne Juul

- De er sindssygt dejlige at arbejde sammen med. Det er let gang på jord, jeg har, selv om vi arbejder hårdt, slår Blachman fast.

Samtidig forholder "X Factor"-legenden sig til et punkt, som danskerne især lagde mærke til under årets første liveshow.

Der var nemlig ualmindeligt god stemningen mellem de tre dommere.

Det er dog ikke noget, som Blachman regner med kommer til at vare ved gennem hele sæsonen.

- Sadisterne skal nok få noget, men vi skal have et løft, hvor vi stadig kan være venner og konkurrere. Første liveshow er altid sådan, anden liveshow bliver altid mere hårdt, siger chefen for det hele.

Se hele interviewet med Thomas Blachman øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold