Sport25. februar 2024

Single igen: Romeo Beckham går fra kæresten

Den 21-årige kendissøn er eftersigende ledig på datingmarkedet, efter han og Mia Regan er slået op
Romeo Beckham, left, and Mia Regan pose for photographers upon arrival at the British Fashion Awards on Monday, Dec. 4, 2023 in London. (Scott Garfitt/Invision/AP)
Romeo Beckham og Mia Regan har været on/off siden 2019.
 Foto: Scott Garfitt/AP/Ritzau Scanpix

De gik fra hinanden tilbage i 2022, og fandt efterfølgende sammen igen.

Men nu lyder det, at Romeo Beckham og Mia Regan endnu en gang er gået hvert til sit.

Det skriver Mirror.

Den 21-årige kendissøn og den britiske model har datet on/off siden 2019, men ifølge mediets kilder er parret nu gået fra hinanden efter et skænderi.

- De er ikke sammen i øjeblikket. De boede sammen, men nu er Mia tilsyneladende flyttet fra det sted og bor hos sine forældre. De er før gået fra hinanden og er fundet sammen igen, men denne gang virker det mere alvorligt, lyder det ifølge den anonymre kilde.

Parret blev sidst set sammen til British Fashion Awards i London i starten af december, og de har været bemærkelsesværdigt fraværende på hinandens sociale medier siden da.

Romeo Beckham er søn af fodboldlegenden David Beckham og popikonet Victoria Beckham. Selv spiller han fodbold i den britiske klub Brentford på U21 landsholdet.

Sponsoreret indhold