"Hold kæft, Therese!" Lars Ranthe hyldes for at sige konen imod
LÆS OGSÅ: Amalie Dollerup siger farvel til Amanda på "Badehotellet": – Jeg vil savne hende
– Hold kæft, Therese!
Sådan lyder en af replikkerne fra Lars Ranthes "Badehotellet"-karakter, Georg Madsen, til tv-hustruen.
Og den måde at tale til konen på, som i øvrigt alligevel preller af, er beundringsværdig – det er i hvert fald meldingen fra flere mandlige fans af TV 2-serien, fortæller Lars Ranthe til SE og HØR.
– Jeg har i hvert fald mødt mange mænd, der synes, det er dejligt at høre en mand, der tør sige fra over for sin kone. Det kan jeg mærke, det er der mange mænd rundt omkring i landet, der synes er ret rart. Når de får mig på tomandshånd, siger de: "Hold kæft, hvor er det dejligt, når du siger: 'Hold din kæft, Therese'!" Jeg tror, de er misundelige, fordi de ikke tør gøre det selv derhjemme.
Og hvis Lars Ranthes karakter, grosserer og byggemagnat Georg Madsen, havde noget at sige i Lars' virkelige liv, mener skuespilleren også, at han ville give ham en lille opsang.
– Han ville nok sige: "Kom nu, for helvede – tænk lidt større!", siger Ranthe og forklarer:
– Jeg har ikke så store ambitioner, som jeg tror, Georg Madsen havde. Han ville nok sige, jeg skulle gøre noget mere ved mine ambitioner. Eller forsøge at erobre verden og sådan noget.
Lars Ranthe selv er dog glad og tilfreds med, hvor han er i livet.
Hør interviewet med ham og tv-fruen, hvor han blandt andet stikker lidt til hendes historik med parforhold, i videoen øverst i artiklen.