Tish Cyrus anklaget for at have "stjålet" manden Dominic Purcell fra sin 24-årige datter Noah

LÆS OGSÅ: Tish Cyrus er blevet gift med "Prison Break"-stjerne: Datteren Miley var brudepige
Familieidyllen er absolut ikke intakt i den amerikanske Cyrus-familie.
Det er dog ikke den 31-årige Miley Cyrus, der er centrum for denne familieskandale. I stedet er det lillesøsteren og sangerinden Noah Cyrus.
Der har nemlig længe været dårlig stemning blandt kvinderne i familien Cyrus, og nu er der noget, der tyder på, at det er en mand, der er årsag til uvenskabet.
Sådan lyder det i en historie, som Us Weekly kunne bringe tirsdag.

Stjal datterens kæreste
Rygterne et familiedrama fik for alvor lov at rulle, da den 56-årige Tish Cyrus sidste år blev gift med den 54-årige "Prison Break"-skuespiller Dominic Purcell.
Der manglede adskillige af Cyrus-børnene, hvor popstjernedatteren Miley dog var blandt brudepigerne.
Den yngste datter, den 24-årige sangerinde Noah Cyrus, var synligt fraværende til bryllupsfestlighederne, og hvis vi skal tro rygterne, så er der en ganske saftig årsag til det.
En kilde tæt på familien afslører nemlig, at "July"-sangerinden havde et godt øje til "Prison Break"-stjernen, før mama Tish kom i ind i billedet.

– Noah så Dominic, da Tish begyndte at gå efter ham, hvilket Tish var klar over, da hun begyndte at kontakte stjernen.
– Opgøret mellem Noah og Tish går lang tud over, hvad folk tror. Noah er meget fortvivlet over, at Tish stjal Dominic fra hende.
Det er ikke mange uger, siden Tish gæstede den populære podcast "Call Her Daddy", hvor hun kunne afsløre, at Dominic faktisk allerede i 2016 havde skrevet til Tish på Instagram, men at det dengang var gået hendes næse forbi.
Da hun i 2022 besluttede sig for at lade sig skille fra kendismanden Billy Ray Cyrus gennem mange år, skrev hun til "Prison Break"-stjernen, og herfra gik det stærkt. Som i ualmindeligt stærkt.

Tish og Dominic tog på en date og allerede næste dag faldt de famøse jeg elsker dig-ord.
Da parret blev gift til en privat ceremoni i Miley Cyrus storslåede hjem i Malibu i august sidste år, hvor hverken Noah Cyrus eller sønnen Braison var at se blandt gæsterne. Det var måske heller ikke så underligt, for de var angiveligt ikke inviteret.
Faktisk var især Noah inviteret så lidt, at Tish Cyrus havde hyret en række sikkerhedsvagter, der skulle sørge for ikke at lukke datteren ind til bryllupsfesten, hvis hun besluttede sig for at dukke op.
Hun er videre
Man må dog håbe, at Noah Cyrus trods alt er kommet videre.

Hun er i hvert fald forlovet med designeren Pinkus, så mon ikke?
– Jeg troede aldrig, at jeg ville møde en mand som dig eller nogen så uselvisk og fyldt med så meget kærlighed at give. Du er den mindst dømmende person, jeg nogensinde har mødt. Den mest talentfulde, den mest loyale, den venligste person. Jeg har aldrig følt mig mere elsket eller forelsket, lød det i sommer fra den forelskede Noah Cyrus på Instagram.
– Nu ved jeg, at følelsen af evighed aldrig er lang tid nok. Jeg er så spændt på at tilbringe dette liv med dig. Vores liv frem til nu er et liv, som aldrig troede, jeg fortjente eller ville leve.
Noah Cyrus har tidligere dannet par med Lil Xan, men efter få måneders kæresteri slog de op. Noah kunne senere fortælle, at forholdet sluttede på grund af utroskab.
I 2017 blev Noah Cyrus udnævnt som en af de 30 mest indflydelsesrige teenagere af magasinet Time.
Hun debuterede i 2016 med singlen "Make Me (Cry)" og udgav i startten af 2018 singlen "We Are F**ked" i samarbejde med danske MØ.