X Factor2. marts 2024

Det så du ikke på tv: Oh Land forsøgte at afbryde "X Factor"-liveshow

I et desperat forsøg på at redde sin egen deltager, forsøgte Oh Land at få stoppet showet, mens kameraerne rullede, og det har var live
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Oh Land havde en hård fredag aften i "X Factor"-studiet, hvor hun faktisk prøvede at få showet stoppet. Det forklarer hun i dette interview med SE og HØR.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ! SE ALLE BILLEDERNE: KYSSEAMOK TIL "X FACTOR"

To liveshows og to gange i farezonen betød farvel og tak til Nicolaj Lindby i "X Factor".

Det var den 29-årige alderspræsidents egen mentor Oh Land, som ofrede ham og i stedet valgte at give Cyklus endnu en uge i bedste sendetid.

- Jeg er ærgerlig. Man kan sige, at jeg har fået punkteret Nicolaj én gang, men jeg er mest ærgerlig over også at få punkteret Cyklus, siger Oh Land til SE og HØR efter showet.

Nanna mener selv, at hun tog den rigtige beslutning med at sende Nicolaj hjem.

- Mellem Nicolaj og Cyklus er det retfærdigt. Han har haft sin mulighed for at komme igen, og jeg synes ikke, han havde fair odds på scenen. Man burde stoppe og lade ham starte igen, slår den rødhårede dommer fast.

Oh Land
Oh Land stod i en dommers mareridt, da hun skulle smide en af sine egne deltagere ud fredag aften.
 Foto: Hanne Juul

Faktisk prøvede Oh Land at få netop det til at ske. Hun forsøgte desperat at give Nicolaj en ny start på sin sang, så han kunne komme ordentligt fra land i et eventuelt andet forsøg.

- Jeg prøvede at få det til at stoppe, men jeg ved ikke, om der ikke var nogen, der så mig, afslører Oh Land.

Det desperate forsøg på at hjælpe Nicolaj lykkedes altså ikke, og det betød, at sangeren fra Århus måtte kæmpe sig igennem.

- Der var et eller andet, der fuckede op i starten, så han kom forkert ind, og han kom ind på den forkerte linje. Det gjorde, at han var hylet ud af den fra start af, forklarer Oh Land.

Du kan se hele interviewet med Oh Land i videoen øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold