Nyheder3. marts 2024 (opd. 5. september 2024)

Kollegaer og venner deler tabet af Søren Pape: - Han er hårdt savnet

Ovenpå lørdagens melding om, at Søren Pape Poulsen er afgået ved døden, deler hans venner, bekendte og kollegaer deres tab
Højtidelighed i anledning af tronskiftet i folketinget. Kong Frederik 10., dronning Mary, dronning Margrethe, kronprins Christian og prins Joachim, prinsesse Benedikte. Søren Pape og de konservative folketings medlemer tager en selfie i dagens anledning.
Det har ikke skorter med hilsner til den afdøde politiker.
 Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

- Han var indbegrebet af, hvad livet handler om; nærvær, kærlighed, omsorg og god moral. Han var en rigtig god ven, en god støtte og en fantastisk politiker, siger Lars Storgaard.

Søren Pape Poulsens død har chokeret det meste af landet - og ikke mindste politikerens kollegaer og venner. Lars Storgaard, borgmester i Favrskov Kommune, kendte ham i mange år.

Søren Pape Poulsen blev født i København, men blev som spæd adopteret af Ruth og Svend Poulsen. Han tilbragte sin barndom på en gård i Vejerslev i Favrskov Kommune, og ifølge Lars Storgaard, så betyder politikeren stadig meget for området.

- Jeg har altid sagt til Ruth (Søren Papes mor, red), at hun har gjort et fantastisk arbejde med at opdrage en konservativ, og at hendes anstrengelser endte med en lykkelig justitsminister, fortæller Lars Storgaard til TV2 Østjylland.

Det er ikke kun i området, Søren Pape Poulsen har haft stor betydning. Han betyder også fortsat meget, for Lars Storgaard selv.

- Han tænkte ofte på andre, før han tænkte på sig selv. Han var et godt og fint menneske, det må jeg bare sige. Jeg har rigtig meget at takke ham og hans familie for, siger han og uddyber:

- I de tre valg, jeg har haft, har han været en uvurderlig støtte, og han er kommet og har bakket mig op. Han var en af mine pejlemærker i politik. Vi fik medvind, og det er qua Sørens person. Søren var utrolig populær og rummelig, han gik ind i alle mennesker med træsko på, og han kunne tale med alle.

Søren Pape Poulsen døde lørdag som følge af en blødning i hjernen, han var blot 52 år gammel. - Det er et stort tab. Det er så trist, uvirkeligt og meningsløst. Jeg tror, vi alle går rundt i en choktilstand, siger Lars Storgaard.

Det er strømmer ind med reaktioner, efter dødsfaldet lørdag blev meldt ud, og flere kollegaer deler, at de er dybt berørte.

- Han er hårdt savnet allerede. Der bliver et tomrum, og vi skal nok lige bruge noget tid på at sunde os, siger Benny Hammer. Benny Hammer, der er byrådspolitiker for Det Konservative Folkeparti i Norddjurs Kommune, har kendt Søren Pape Poulsen i mange år.

- Vi startede i kommunalpolitik på samme tid i 2022. Så vi har fulgtes hele vejen, fortæller han til TV2 Østjylland.Selvom Benny Hammer blev i kommunalpolitik, mens Søren Pape Poulsen fortsatte i Folketinget, så blev formanden ved med at have en stor betydning også i Norddjurs.

- Han var den samlende person i hele Region Midt. Han sørgede for at holde sammen på alle kommunalpolitikerne, der var valgt, fortæller Benny Hammer og uddyber:

- Han var altid parat til at give sig for alle os andre - uden begrænsninger. Han har altid været der. Benny Hansen lå glad på sofaen og så fodbold, da han fik nyheden.

- Jeg tænkte, det var en fejl, men det var det så ikke. Jeg vil huske det til mine dages ende, at det var der, jeg fik beskeden. Det har sat sig, fortæller Benny Hammer og uddyber:

- Det siger også noget om, hvad han har betydet - ikke kun for mig, men i hele regionen. Søren var der altid. Benny Hammer er ikke den eneste lokale politiker, der deler sin sorg over tabet af Søren Pape Poulsen.

- Kære Søren, vi kommer til at savne dig, skriver Martin Jakobsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Silkeborg, på Facebook.

Søren Pape Poulsen var en særdeles populær kandidat i netop Silkeborg.

Samlet fik han 2391 stemmer i Silkeborg Nordkredsen og Silkeborg Sydkredsen til folketingsvalget i 2022. Det gjorde ham til den tredje mest populære kandidat i området på trods af, at han selv var opstillet i Vestjyllands Storkreds.

Kollegaer i netop Silkeborg mindes også Søren Pape Poulsen efter hans død. - Søren var en god ven, en behagelig samtalepartner og en partikollega med stor omsorg.

Han var ikke bange for at give store og vigtige opgaver til os nye - tilliden var der til alle i folketingsgruppen, skriver Gitte Willumsen, der er byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Silkeborg, på Facebook.

Hun deler samtidig, at byrådsgruppen skulle have haft gruppemøde, da de fik nyheden og derfor aflyste. I Aarhus deler byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti Nicolaj Bang også sit tab.

- Verden er i dag blevet et varmt, dedikeret og inspirerende menneske fattigere. Vi som kendte ham uden for rampelyset har mistet en ven. Marts blev kold i år, skriver han til TV2 Østjylland.

Sponsoreret indhold