Kendte4. marts 2024

Se videoen: Bhad Bhabie involveret i slåskamp på restaurant

Den gravide rapper og hendes slæng kom op at toppes med andre restaurantgæster, da de i weekenden var ude at spise
US rapper Danielle Bregoli, aka Bhad Bhabie, attends the premiere of "47 Meteres Down: Uncaged" at the Regency Village Theatre in Westwood, California on August 13, 2019. VALERIE MACON / AFP
Den gravide Bhad Bhabie havde en dramatisk aften ude at spise i weekenden.
 Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

Der var drama for alle pengene, da Bhad Bhabie forleden var ude at spise med sin kæreste og nogle venner.

Her kom den gravide rapper med det borgerlige navn Danielle Bregoli og hendes slæng nemlig op at toppes med de restaurantgæster, der sad ved bordet ved siden af dem.

Det skriver TMZ, der også er i besiddelse af en video af episoden.

I vidoeen kan man se, hvordan to kvinder står ansigt til ansigt, mens de råber og skriger grimme gloser af hinanden.

Begge kvinder truer hinanden med knytnæver, før en af dem bliver tilbageholdt og revet ud af restauranten ved navn Toca Madera.

Der er i skrivende stund ikke videooptagelser af Bhad Bhabie i infight med nogen parter, men ifølge kilder var det hende, der var fysisk voldelig først.

Flere vidner fortæller i hvert fald til TMZ, at hun kort forinden skændtes højlydt med sin kæreste, og at hun i den forbindelse stak ham en lussing.

Lussingen er der ingen videodokumentation for, men det amerikanske medie har optagelser af rapperens skænderi med kæresten, som umiddelbart ser ret dramatisk ud:

Ifølge TMZ's kilder skal Bhad Bhabies venner skal have opdaget, at personerne ved bordet ved siden af filmede rapperens skænderi med kæresten, og derfor konfronterede de dem.

Konfrontationen udmøntede sig angiveligt derefter i slagsmålet.

Det amerikanske medie har været i kontakt med Bhad Bhabies talsperson, som udtaler følgende:

- Danielle, der er meget gravid, forsøgte blot at spise en afslappet middag med sine venner. Problemet var, at disse fulde kvinder forsøgte at filme Danielle, hvorefter de begyndte at råbe ting efter dem.

- Danielle skændtes med sit eget bord, fordi hendes kæreste forsøgte at være beskyttende og stoppe disse mennesker i at chikanere og filme dem. Danielle ville have, at han og hendes venner ignorerede det, men da restauranten ikke brød ind, eskalerede situationen.

Sponsoreret indhold