Nyheder20. juni 2008

Amy Winehouse: Lægerne frygter tuberkulose

Den kummerlige sangerinde hoster blod op og er nu så dårlig, at eksperterne er bange for, at hun lider af en alvorlig sygdom
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/amytuberkulose-jpg.jpg
 Foto: All Over

Umiddelbart før sin kollaps i starten af denne uge, var det bare gået ned ad bakke for den stofafhængige stjerne.

- Hun har haft svære smerter og har hostet blod op i et stykke tid nu. Desværre har hun gentagne gange nægtet at lade sig undersøge af en læge. Lægerne tror, at det er tuberkulose, og de udfører prøver for at være på den sikre side, fortæller en kilde til The Sun

Den 24-årige sangerindes hjerterytme er uregelmæssig, og hun har fået drop, mens lægerne har forsøgt at få alle de hårde stoffer ud af hendes system.

- Amy er ilde tilredt. Lægerne kæmper for at få hendes uregelmæssige hjerterytme under kontrol, men det er de svære smerter i hendes bryst, som bekymrer dem mest", fortæller en af Amys nære venner.

Tuberkulose er dødeligt

Sygdommen ses meget sjældent i den vestlige verden.

Det er typisk mennesker med meget lavt immunforsvar der rammes, såsom stofmisbrugere og alkoholikere.

Tuberkulose smitter gennem spytdråber, som bæres via luften.

Tuberkulose skal behandles med medicin i seks måneder. Ubehandlet angriber infektionen vitale organer, og man dør til sidst.

Sponsoreret indhold