Søren Pape Poulsen døde alt for tidligt: Forældrene i stor sorg
Det sendte chokbølger landet over, da nyheden om Søren Papes død lørdag ramte overskrifterne.
Hans alt for tidlige bortgang har ført til utallige reaktioner fra kollegaer og bekendte, der er dybt berørte over den triste melding.
Forældrene til den afdøde politiker er bestemt også i stor sorg. Det fortæller Farskov borgmester og nær ven af Pape-familien, Lars Storgaard, ifølge B.T..
- Det er klart, at det har ramt dem utroligt hårdt. De kan ikke forstå, hvad der er sket. Det er heller ikke til at beskrive. Det er helt forkert. Forældre skal ikke begrave deres børn, lyder det fra Lars Storgaard.
Ruth og Svend Poulsen adopterede Søren Pape i 1971, og gennem hele sit liv havde den konservative politiker et tæt forhold til sine forældre.
Lars Storgaard fortæller, at Søren Pape så sent som i fredags var sammen med sine forældre, inden han senere tog til Vejle for at deltage i hovedbestyrelsesmødet.
- De har altid taget sig enormt godt af ham, og været der for ham. Nu blev det også sådan, at han tog sig enormt godt af dem, fortæller han til mediet.
Søren Pape døde lørdag klokken 13.13 efter fredag pludselig at have fået en hjerneblødning midt i et hovedbestyrelsesmøde i Vejen.
De konservatives partiformand blev kørt til Odense Universitetshospital, men hans liv var ikke til at redde.
– Han faldt om midt i det, han havde viet sit liv til. Det politiske liv, der skulle skabe et bedre liv for os andre. Han var ved at orientere os om ældrepolitik og udenrigspolitiske betragtninger, og det sidste han oplevede, var et stort bifald fra sine partifæller, fortæller generalsekretær Søren Vandsø på vegne af partiet og Sørens forældre, Ruth og Svend Poulsen.