Søren Papes ven fik hjerneblødning: – Det kunne have været mig
LÆS OGSÅ: Søren Pape Poulsens forældre takker Danmark for støtten
Han arbejdede i filmbranchen som producer, og en arbejdsuge kunne nemt snige sig op over de 70 timer.
Med egne ord lyttede Claus Toksvig Kjær ikke til sin krop, og for et år siden faldt filmmanden fra Viborg, der var gode venner med Søren Pape, om med en hjerneblødning.
– Pludselig sagde det klik oppe i mit hoved, og jeg kunne mærke, at der var noget galt. Den hovedpine, der kom, var så vanvittig, at jeg ikke turde andet end at ringe 112, fortæller Claus Toksvig Kjær til TV Midtvest om, da hjerneblødningen ramte.
Senere fik Claus Toksvig Kjær at vide, at havde der gået 15 minutter mere, så ville han have været død.
Den skelsættende begivenhed gjorde, at hans arbejdsliv blev "drastisk ændret".
Og selv om livet er lagt om, så sidder chokket efter hjerneblødningen stadig i kroppen – et chok, der ikke er blevet mindre af, at hans ven Søren Pape nu er død.
– Det kunne lige så godt have været mig, slår Claus Toksvig Kjær fast.