Sport5. marts 2024

Efter 28 år: Nu er Gerhard Bergers stjålne Ferrari fundet

Formel 1-stjernens Ferrari blev stjålet i 1995, men nu er det lykkes at finde den - 28 år senere
Gerhard Bergers stjålede Ferrari er fundet. 
Gerhard Bergers stjålede Ferrari er fundet.
 Foto: Roland Weihrauch/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Dansk kendispar venter barn nummer to

Tilbage i 1995 var Gerhard Berger en af klodens helt store racerstjerner. Han havde siddet i Formel 1-racere hos både Benetton, McLaren og Ferrari.

Da Berger i netop 1995 sad i raceren for sidstnævnte hold under Formel 1-løbet San Marino Grand Prix i Imola, var han udsat for et kedeligt tyveri.

Hans private Ferrari F512M blev nemlig stjålet under løbet.

Pist væk var den, og politiet lykkedes ikke med at finde hverken tyvene eller bilen.

Før nu …

For her 28 år efter er Bergers milliondyre Ferrari nemlig blevet fundet.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt The Guardian.

Det er Metropolitan Police, der er lykkes med at finde Formel 1-ikonets stjålne bil.

Ifølge mediet fik politienheden i januar besked fra Ferrari om, at man havde undersøgt en Ferrari, der var blevet købt af en amerikansk bilsamler. Efter nærmere undersøgelser kunne de konstatere, at der var tale om Bergers forsvundne Ferrari.

Herefter startede en større efterforskning hos Metropolitan Polices afdeling for organiserede biltyverier, og her lykkedes det dem at lokalisere bilen hos en anden bilsamler i Storbritannien.

Bilen blev herefter beslaglagt, men tyvene er fortsat ikke fundet.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-03-05/20240304-203236-1-1920x1278we.jpg
Gerhard Bergers Ferrari er fundet efter 28 år.
 Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Gerhard Berger kan dermed se frem til at få sin elskede Ferrari tilbage næsten 29 år efter, den blev stjålet.

Den nu 64-årige østriger havde en lang og flot karriere i Formel 1.

Fordelt over 14 sæsoner blev det til hele 210 løb for Berger, der blandt andet vandt ti løb undervejs.

Hans bedste samlede placering var nummer tre.

Se klippet af den fundne Ferrari herunder:

Sponsoreret indhold