Eks-stripper truer med at offentliggøre nøgenbilleder af prins Harry
En tidligere stripper ved navn Carrie Royale påstår, at hun har kysset med prins Harry under en bytur i Las Vegas.
Kysset skulle angiveligt have fundet sted en aften tilbage i 2012 på et hotel i den amerikanske spilleby i prinsens "vilde festdage".
Men nu, 12 år efter, truer eksstripperen med at offentliggøre yderst pikante billeder af prins Harry.
Det skyldes ifølge The Sun, at Carrie Royale er utilfreds med Harrys udlægning af aftenen i hans selvbiografi "Spare".
- Jeg er lidt vred over at blive forbigået i hans bog. Jeg mener... wow. Han missede en masse ting fra den aften.
- Jeg er overrasket over, at han overhovedet husker nogle navne, for han var ret beruset. Han kunne godt have fortalt om de få ting, der skete mellem os, men det missede han fuldstændig.
I 2012 delte The Sun billeder af nøgne prins Harry, som bliver krammet bagfra af en letpåklædt kvinde.
Men den tidligere stripper hævder, at hun har flere billeder af den dengang 27-årige prins, hvor han optræder uden en trevl på kroppen. Og dem truer hun altså med at dele på sin OnlyFans-profil.
- De her billeder er aldrig blevet set af offentligheden. Jeg har ikke offentliggjort dem ud af respekt. Men nu er det lige meget. Han er en idiot.
- Jeg har nogle fine billeder af Harry nøgen. Folk vil blive chokerede over dem.
Ifølge Carrie Royale blev hun dengang inviteret til fest på Wynn Hotel intetanende om, at det var prins Harry fest. Her tilsluttede hun sig de andre nøgne strippere og tog billeder af hele missæren med sin telefon.
Hun påstår derudover, at hun på et tidspunkt endte med at kysse med prinsen i et fuldt øjeblik.
- Jeg var single og tænkte "hvorfor ikke? Det er Vegas", fortæller hun ifølge The Sun.