Nye billeder afslører: Casanova Genoveva er flyttet fra den famøse lejlighed, hvor Frederik overnattede
LÆS OGSÅ: Genoveva Casanova fortsætter mystisk og bizar opførsel: Hvorfor gemmer hun sig?
Nok er hun efter flere måneder i flyverskjul begyndt at vise sig offentligt igen, men 47-årige Genoveva Casanova forsøger stadig at holde sig skjult for fotograferne.
Forleden gemte hun sig under et tæppe på vej til tv-optagelser, og nu kan det spanske ugeblad Lecturas bringe billeder af den skandaleramte tv-personlighed, der lufter sin hund.
Men det er nu ikke så meget, man ser til den mexicanske mediedarling. For til trods for at alle coronarestriktioner er ophævet i Spanien, så har Casanova mundbind på.
Lecturas skriver, at Frederiks bekendtskab er flyttet fra den luksuriøse lejlighed i det centrale Madrid, hvor kong Frederik i sin tid overnattede, til en "beskeden lejlighed i udkanten af Madrid".
Ydermere afslører mediet, at hendes nye bolig ligger i nærheden af de studier, hvor optagelserne til hendes kommende tv-program "El Desafío" foregår.
– Hun gør alt for at gå ubemærket hen og forlader ikke huset mere end nødvendigt, skriver mediet.