Sport11. marts 2024
Officielt: Caroline Wozniacki er tilbage på landsholdet
Den danske tennisdarling Caroline Wozniacki vender tilbage på det kvindelige tennislandshold
Af Ritzau
Caroline Wozniacki gør comeback på det danske landshold.
Foto: Alessandra Tarantino/AP/Ritzau ScanpixCaroline Wozniacki er tilbage på det kvindelige landshold i tennis.
Det skriver Dansk Tennis Forbund mandag i en pressemeddelelse.
Det er første gang siden 2015, at Wozniacki skal spille med i landsholdsturneringen Billie Jean King Cup, som løber af stablen i april.
Hun tilslutter sig Danmarks højest rangerede spiller, Clara Tauson, der sidste år var ubesejret i landsholdsturneringen.