Nyheder20. august 2014

Tv-vært skal klare sig i skov i fire døgn

Væddemål sender Cecilie Hother på overlevelsestur i dansk skov
Af af
Cecilie Hother skal klare sig fire dage i skoven mutters alene.
Cecilie Hother skal klare sig fire dage i skoven mutters alene.
 Foto: Kasper Marinus Klink Elbæk /TV 2 FRI



TV 2 har et fint Frihus, hvor værterne Cecilie Hother og Peter Tanev inviterer gæster indenfor, når optagelserne ikke foregår ude i landskabet.

Men nu lader Cecilie Hother Frihuset være Frihuset og rykker ud under åben himmel i en dansk skov i fire dage.

LÆS OGSÅ: Peter Tanev giver et godt blæs

Her skal hun klare sig alene i en bivuak uden mad eller nogen former for hjælpemidler.

Så hvis hun ikke får lavet et sengeleje den første dag, er hun altså tvunget til at sove på den nøgne skovbund.

Årsagen til de fire dages overlevelsestur i skoven er et væddemål med værtskollegaen Peter Tanev.

De talte om at overleve i den danske natur, og hurtigt udfordrede Tanev Cecilie Hother, der tog imod væddemålet.

LÆS OGSÅ: Peter Tanev raser over natlig p-bøde

Fra mandag den 1. september til torsdag den 4. september skal hun klare sig i skoven. Fire ubemandede kameraer filmer hende 24 timer i døgnet, så der ikke er snyd med i spillet.

- Jeg har aldrig gået af vejen for at udfordre mig selv, så det bliver spændende, siger Cecilie Hother.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/9fdfabb95bf64ec8a57e2dfd926eedee.jpg


Anders Møller kommer med gode råd til Cecilie inden opholdet i skoven. (Foto: Kasper Marinus Klink Elbæk /TV 2 FRI)

Seerne kan løbende følge med i Hothers overlevelsesbestræbelser på fri.tv2.dk eller på TV 2 FRIs Facebookside.

Og seerne kan samtidig give et bud på, hvad væddemålet skal gælde.

- Jeg er spændt på, hvad seerne finder på. Skal taberen hoppe nøgen i fjorden eller blot byde vinderen på en middag?, siger Cecilie Hother.

LÆS OGSÅ: Cecilie Hother single igen

For at det ikke skal gå helt galt, når den kvindelige studievært rammer naturen, får hun lidt kyndig vejledning af en ekspert forud for opholdet i skoven.

Det er Anders Møller, der har en fortid i det danske forsvar.

Han vil lære Cecilie, hvad der skal til for at overleve, når man er helt alene i skoven.

- Jeg håber, at kunne gøre hende klar til fire døgn alene i skoven, men jeg er i tvivl om, hvorvidt hun kan stå det igennem. Man skal huske på, at hun hverken har mad, liggeunderlag, sovepose eller telt, så hun har ikke noget, der kan skærme for vind og vejr ud over, hvad hun selv kan bygge, siger Anders Møller.

LÆS OGSÅ: Cecilie Hother hemmeligholder kæresten

Hold øje med fri.tv2.dk fra 1. til 4. september, hvis du vil se, hvordan det går Cecilie i skoven.

Sponsoreret indhold